Peter Laugesen skruer ned for larmen
Computeren æder vores sjæl og tømmer livet for mening, siger Peter Laugesen. Selv bruger den 78-årige digter sine dage på at kigge ud i luften og se træerne vokse, mens han samler inspiration til sit næste digt. »Det er i hverdagen, at livet udspiller sig,« lyder budskabet fra dansk poesis rockstjerne, der er aktuel med en ny digtsamling.
Det meste står i den mail, Peter Laugesen sender nogle timer efter interviewet. Ordene er ment som et opklarende tillæg til den tre timer lange samtale, jeg forlod tidligere på dagen. I mailen skriver den aarhusianske digter:
»Jeg tror, vi skal springe det over, hvor jeg beklager mig over, at ingen lytter til de gamle og ældre. Selvfølgelig er jeg blevet…