World Photography Awards: Her ser du nogle af verdens bedste fotos

Med et rekordbidrag på i alt 345.000 fotos indsendt fra 203 lande er Sony World Photography Awards med kåring af en lang række vindere nu i mål.

Foto: Pablo Abarenga/Sony World Photography Awards

Skønt den verdensomspændende fotokonkurrence Sony World Photography Award har været voldsomt generet af corona-krisen, slog konkurrencen med i alt 345.000 indsendte bidrag fra 203 lande i 2020 alle tidligere rekorder, hvad angår indsendte fotos.

Det var oprindelig tanken, at vinderne skulle have været offentliggjort ved en stor prisfest i London i midten af april, men på grund af de mange restriktioner i forbindelse med corona-pandemien blev alle arrangementer først udsat og siden aflyst.

Derfor runder arrangøren - britiske World Photography Organisation - årets begivenhed af med kåringen af årets bedste fotograf, en stribe vindere i de professionelle klasser samt vinderne i klasserne Open, Student og Youth.

Som Årets Fotograf er kåret Pablo Albarenga fra Uruguay, der deltog med serien Seeds of Resistense, der med en række billeder, som kombinerer billeder af miljøtruede områder med billeder af miljøaktivister. Aktivister, der i Sydamerika ofte har måttet betale med deres liv i kampen for et bedre miljø. Den sydafrikanske fotograf vandt også den kreative klasse for professionelle med samme serie.

Foto: Pablo Abarenga/Sony World Photography Awards

Flere vindere

Blandt de øvrige vindere i de professionelle klasser kan følgende fremhæves:

Foto: Maria Kokunova/Sony World Photography Awards

Den russiske fotograf Maria Kokunova valgte for fire år siden stort set at isolere sig på en lille landejendom i nærheden af Skt. Petersborg sammen med sit nyfødte barn, og her han hun siden født endnu et barn. Hun bærer personligt rundt på en lang række svære traumer fra en ualmindelig barsk opvækst, og da der i hendes nærmeste familie i løbet af få måneder indtraf fire dødsfald og et selvmord, brød hun selv sammen og søgte isolation.

Hun har taget billederne til serien, der vandt i kategorien Discovery, i en klippehule nær sit hjem.

Foto: Chung Ming Ko/Sony World Photography Awards

Under en demonstration I Hongkong den 7. september 2019 blev den 17-årige studerende Chu hårdt kvæstet af politiet, og udover fysiske mén lider han dag desuden af post traumatisk stress disorder (PTSD).

Fotografen Chung Ming Ko dækker fortløbende urolighederne i Hongkong, og i den forbindelse har han lavet en længere billedserie med Chu, og denne vandt i dokumentar-kategorien

Foto: Ángel López Soto/ Sony World Photography Awards

Den spanske fotograf Ángel López Soto har i Senegal fulgt en gruppe, der udøver den mest udbredte sportsgren i landet: brydning. Så populær er sporten, at den har flere aktive udøvere end fodbold. For mange højt betalte professionelle brydere har deres succes betydet et voldsomt spring op ad den sociale rangstige.

Billedet af de trænende brydere er med i Angel Lopez Sotos vinderserie i sportskategorien, og det er taget på stranden i Dakar.

Den britiske fotograf Tom Oldham vandt i den åbne klasse - hvor alle kan deltage - med et foto af frontmanden i gruppen The Pixies Charles Thompson. Under en fotoopgave for magasinet Mojo bad fotografen musikeren om at illustrere træthed over at deltage i foto-sessions, og det var Charles Thomson straks med på.

Foto: Joanna Sakellarraki/Sony World Photography Awards

I klassen for studerende vandt den græske fotografelev Joanna Sakellarraki med dette foto. I forbindelse med en opgave blev hun og hendes medstuderende på Royal College of Art i London bedt om at skildre tiltag til skabelse af et mere bæredygtigt miljø. Hun valgte på den græske ø Tilos at fotografere et varmeanlæg, der udnytter både sol- og vindenergi.

Foto: Hsien-Pang Hsieh/Sony World Photography Awards

I den særlige ungdomsklasse vandt den 19-årige Hsien-Pang Hsieh fra Taiwan med dette foto, der tilsyneladende viser en mand, der har travlt. Men i virkeligheden er det en gadeartist, og han står fuldstændig stille. Den studerende, der er knyttet til en tysk fotoskole, vil med billedet vise, at vi midt i al stress og jag også skal huske at slappe lidt af.

I modsætning til de senere år var der ingen danskere på hverken første, anden eller tredjepladser i de mange hovedkategorier, men dog har World Photo Organisation tidligere offentliggjort, at den danske fotograf og skuespiller Inger Rønnenfeldt vandt Danish National Award. Det var andet i år træk, hun vandt prisen, idet hun i 2019 vandt med et billede af en giraf, der strakte hals i Københavns Zoo.

Se har samtlige vindere af Sony World Photography Awards 2020

Foto: Inger Rønnenfeldt / Sony World Photography Awards

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.