Leder: Ode til åen
ÅEN ER ÅBNET. Vandet er hele tiden strømmet langs Åboulevarden og ud i havnen, men nu er det nye forløb gjort officielt.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Politikere og forvaltning modtog onsdag en hyldest, der er fortjent, og vi deltager gerne: Politikerne bør hyldes for beslutningen om at åbne åen, og de kommunalt ansatte teknikere for resultatet.
Med frilægningen af åen er Århus som forvandlet. Byen har fået et nyt strøg, der tilfører byrummet kvalitet. Her vil byens egne borgere promenere og måske nyde en forfriskning på en de mange cafeer. Det samme vil byens gæster, som nok vil mene, at nu har Århus omsider fået lidt storbypræg. Det bliver en oplevelse i sig selv at færdes langs åen.
Det er endda ikke kun åen, der fremtræder anderledes. Det er lykkedes de respektive kommunale afdelinger at gennemføre en vellykket modernisering af Mølleparken. Den gamle park er som forvandlet, og det vil skabe glæde i byen.
Hvor der tidligere var sort af mennesker ved Vadestedet, vil rigtigt mange i fremtiden søge mod Mølleparken og hygge sig i parken og på broerne ud til åen. Blot må man håbe, at stedet ikke forvandler sig til en holdeplads for byens misbrugere. Mølleparken har tidligere været tilholdssted for narkomaner, men med det store tilløb, der bliver, vil misbrugerne utvivlsomt søge andre steder hen, hvor de kan få lov at være i fred.
Tidligere rådmand Olaf P. Christensen og tidligere stadsarkitekt Ole Østergaard fortjener begge tak, fordi de tog kampen mod de politikere og embedsmænd, der ikke kunne se vandet. Kampen var hård, og den varede lige til første etape blev åbnet. Fra det øjeblik overgav næsten alle sig, og der var enighed om at fortsætte frilægningen. Nu kunne det ikke gå stærkt nok. Det var for alle en anskuelsesundervisning i kunsten at have visioner.
Ole Østergaard lod sine folk i stadsarkitektens afdeling arbejde med detaljerne, og det er der kommet noget ganske fortrinligt ud af. At resultatet er så fornemt skyldes sansen for detaljen og materialevalget. Her er ikke brugt billigste metervare fra byggemarkedet.
I dette forløb er der også en morale. Læren af frilægningen af åen er, at det betaler sig at tænke stort og udvise mod.
Husk det, nu det gælder fortsættelsen. Marstrandsgade trænger sig på. Denne gamle gade har potentiale til et nyt strøg, som vil forbinde åen og et helt nyt kvarter.