Mænd er et samfundsproblem, vi overser

Der er brug for en manderevolution. Og det kan kun gå for langsomt.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer
Korshærspræst Morten Aagaard, Kirkens Korshær

I mit daglige arbejde som korshærspræst er jeg omgivet af mænd.

80 pct. af dem, der kommer i Kirkens Korshærs varmestuer over hele landet er mænd. Det er mænd, der bor på Korshærens herberger, mænd der bruger vores stofindtagelsesrum, mænd, som vi besøger i fængslerne pga. kriminalitet, og mænd vi besøger på sygehusene, inden de dør en alt for tidlig død.

Jeg oplever stadig flere mænd, der bliver hægtet af i uddannelsessystemet, på jobmarkedet og i parforholdene. Jeg ser helt unge mænd, der reelt har givet op, men stadig fører sig frem, som om der var noget ærefuldt eller respektfuldt i deres liv på overførselsindkomst. Jeg ser afmagt, mismod og vrede hos masser af unge mænd, og det bekymrer mig.

Jeg har i den seneste tid oftere og oftere tænkt, at mænd er et samfundsproblem, som vi overser, og jo dybere man trænger ned i problemstillingen, jo værre bliver det. For det er ikke bare mænd, der drikker mest og tager flest stoffer.

Det er mænd, der ødelægger langt mest i samfundet og koster samfundet langt flest penge. Det er mænd, der er alt for aggressive og vælger krig, terror og hævn frem for dialog. Det er langt overvejende mænd, der begår vold, hærværk, indbrud, tyverier, færdselsforseelser og ikke overholder de spilleregler, der er i samfundet. Det er mænd, der begår seksuelle og andre overgreb mod kvinder.

Jeg ser mænd, der ikke klarede sig godt nok i uddannelsessystemet og blev overhalet af flittige og dygtige kvinder. Jeg ser mænd, der mangler mening, vilje og perspektiv for deres tilværelse.

Vi har brug for at skabe fremtidens riddere, der bruger den maskuline energi og identitet på at fremme gode samfundsmæssige værdier.

Jeg ser uuddannede, utilpassede indvandrermænd, der er vrede over alting, men som selv intet har at byde ind med, som samfundet efterspørger. Jeg ser mænd, der er fuldstændigt utilpassede til et moderne samfund, hvor uddannelse, empati og stabilitet er eftertragtede egenskaber ikke muskler, vrede og risikovillighed.

Jeg ser mænd, der desperat holder fast i fortiden og drømmer om middelalderlige samfunds- og kønsstrukturer, fordi kvinderne for længst har overhalet dem. Jeg ser mænd, der er elendige fædre, uduelige kærester og inkompetente samfundsborgere – og det piner mig!

Mænd koster samfundet alt for mange penge, og de klarer sig alt for dårligt. Der er i allerhøjeste grad brug for ærligt at se på mænd i samfundet og på, hvordan vi forbedrer mænds muligheder for at blive til gode, stærke og ansvarlige mænd i et moderne samfund. Det er efter min mening det største enkeltstående samfundsproblem, vi har. Vi ved det inderst inde godt alle sammen, men vi tør tilsyneladende ikke for alvor adressere problemet og tage en fælles debat om, hvad vi skal gøre. Vi har brug for et helt nyt samfundssyn på mænd, og brug for ærligt at se på de mange problemer mænd skaber i verden.

Selvfølgelig er der masser af gode stærke mænd, men der er alt for mange, der ikke er det. Det er dyrt rent menneskeligt, at så mange drenge og mænd mistrives, det er dyrt rent samfundsmæssigt, fordi der skal bruges så mange ressourcer på at opbevare, indespærre og retlede mænd.

Jeg ville ønske, at vi ville tage mænds problemer mere seriøst og indrette samfundet på en måde, der tager udfordringen med mænds primitive adfærd alvorligt. Vi har brug for, at drenge og mænd lærer at håndtere deres følelser på en hensigtsmæssig måde i stedet for igen og igen at skabe problemer. Vi har brug for gode, stærke og veludannede mænd. Vi har brug for en ny måde at opdrage, danne og forme mænd. Vi har brug for at skabe fremtidens riddere, der bruger den maskuline energi og identitet på at fremme gode samfundsmæssige værdier, være kloge og visionære, loyale medarbejdere, og ikke mindst kærlige kærester, ægtefæller og fædre. Vi har i allerhøjeste grad brug for en manderevolution, og det kan kun gå for langsomt.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.