Er FC København ved at overtage AGF?!

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det næste, FC København køber i AGF bliver vel løbebanen på Ceres Park i Aarhus.

Det har været en hurtigløbende bemærkning de seneste uger, efter at FC København har sikret sig et par spillere, som har en fortid i AGF. Inden da sørgede klubben for at ansætte Peter ”PC” Christiansen som sportschef. Han var i en håndfuld år med til at bygge AGF op til en klub lige under de allerbedste i Danmark.

Mens Peter Christiansen arbejdede i AGF, hyrede han spanieren Rubén Sellés som trænerassistent, han solgte Jens Stage til FC København for anslået 18-20 mio. kr, han lejede den polske målmand Kamil Grabara i Liverpool á to omgange og han fik lokket hollænderen Kevin Diks, på lønningslisten i Fiorentina i Italien, til at sætte skub i sin karriere igen i AGF efter en skadespause.

Nu skal Kamil Grabara og Kevin Diks trække den hvide trøje over hovedet i Superligaen, ikke den aarhusianske, men den københavnske, og det har affødt adskillige kommentarer, blandt andet at de to er illoyale over for AGF, ligesom AGF har fået hug for at lave lejeaftaler med gode spillere, der spærrer for, at unge talenter kan udvikle sig på de positioner.

Dertil er der blot at sige, at i Danmark er der to klubber, der kan og vil aflønne spillere i deres klasse. Den ene er FC Midtjylland, den anden FC København. Og at tro, at AGF ved en indgåelse af en lejeaftale med en spiller af den kaliber kan sikre sig en forkøbsret, som klubben er i stand til at indløse, er utopi. Det er folk, der har været på lønningslisten i Liverpool og Fiorentina, ikke AC Horsens og Frem.

At FC København kan tilbyde først sportschef Peter Christiansen og siden træneren Rubén Sellés fordelagtige forhold og nye udfordringer, som de tager mod, kan man ganske enkelt ikke klandre dem for. Akkurat som man ikke kan blive rasende på spillere, der efter at være lejet ud til AGF vælger at sige ja til en fast aftale i FC København. Og at mene, de er illoyale over for AGF, giver ikke mening.

Da AGF sikrede sig bronzemedaljer i forrige sæson og en fjerdeplads i denne sæson, skyldtes det blandt andet gode præstationer af lejede spillere. Skal man så i fremtiden fravælge at forstærke holdet, hvis muligheden for at få en klassespiller ind i en sæson byder sig? Nej, vel. Og det er ret vanskeligt at give spilletid til dem i andet geled. For bedste mand er altid på holdkortet, uanset om han er lejet eller fastansat.

Overordnet set kan man godt argumentere for, at ens klub ikke afholder sig fra at leje spillere, som man har en formodning om ikke bliver mere end en halv eller hel sæson. Men hvis man kan forstærke sit hold på kort sigt, er det vel legitimt. For hvis en klub som AGF får indbringende europæiske kampe, bliver der plads i budgettet til at hyre flere af de bedste på længere kontrakter.

Som i alle andre ligaer er der et økonomisk og derfor sportsligt hierarki, og i Aarhus gør de rigtig meget for at prøve at udligne det forspring, som det har taget FC København og FC Midtjylland adskillige år at opbygge. Indtil AGF når derop, må den aarhusianske klub, og alle de øvrige i Superligaen, finde sig i, at der er et par stykker – og måske også Brøndby – der er mere attraktive end AGF, når det handler om penge. Og det gør det i moderne fodbold, hvor loyaliteten kun er der, indtil den ikke er der længere.

Når det er sagt, bliver det interessant, når AGF søndag 15. august tager mod FC København i Aarhus. Spørgsmålet er, om FC København smider et bud på stadions løbebaner, som de aarhusianske fodboldfans ikke bryder sig om…

Jesper Engmann er sportsjournalist ved Jyllands-Posten.