Marselistunnel er en haster, hvis vi skal undgå trafikalt mareridt
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Aarhus vokser, og det sætter pres på byens centrale indfaldsveje. Det er ingen nyhed for byens borgere – og pendlere som mig selv – der efterhånden er vant til lange bilkøer og veje, der sander til i trafik.
Men udviklingen risikerer i de kommende år helt at sætte prop i trafikken ved Marselis Boulevard i hjertet af Aarhus, der historisk har fungeret som trafikalt knudepunkt for pendlere, tilstødende færgetrafik og lastbiler til og fra Danmarks største containerhavn. Det vil ikke alene skade Aarhus og byens borgere, men også resten af landet, der er dybt afhængig af adgangen til byens kritiske infrastruktur. Den oplagte løsning er en Marselistunnel, der dagligt vil kunne dirigere mere end 3.000 lastbiler til og fra motorvej E45 og omtrent 6.000 biler fra Molslinjen under bymidten, der samtidig vil gøres fri af støj og trængsel.
Derfor var det også en god nyhed, da regeringen den 8. april kunne fremlægge en samlet infrastrukturplan, der foreslår at gennemføre Marselistunnel-løsningen, næsten 25 år efter at et bredt flertal i Aarhus Byråd vedtog projektet.
Siden er der kun flere, der har fået lyst til at bo og drive virksomhed i Aarhus, og denne udvikling forventes at fortsætte. Fra der gives grønt lys til at bygge en tunnel, og til forbindelsen er færdig, går der mindst 10 år, og i den periode forventer Aarhus Kommune, at indbyggertallet vil stige med næsten 5.000 borgere om året.
Hvis Marselis Boulevard er patienten, så forhandler regeringen og Folketingets partier nu om den operation, der skal forhindre et trafikalt hjertestop i Aarhus og muliggøre fortsat vækst og udvikling i hele regionen, når vi kigger 10-15 år frem. Derfor haster det med at få en bred politisk aftale om Marselistunnelen som en del af en kommende infrastrukturaftale.