Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Aarhus Søfarts Museum: Lidt bedre hver dag

Karl Nøhr Sørensenfrivillig, Aarhus Søfarts Museum

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I JP Aarhus fortalte en gammel Aarhusdreng, Gert Sauer torsdag den 18. juni om sine oplevelser om bord på Aarhus Søfarts Museum. Gert Sauer sammenfatter sine oplevelser i overskriften: ”Søfartsmuseum: En oplevelse i den ubehagelige ende”.

Gert Sauer og JP Aarhus’ læsere skal vide, at hans oplevelser er rigtige fra ende til anden.

Aarhus Søfarts Museum drives efter fire overordnede principper:

  1. Vi samler kun på venner
  2. Vi har alting undtagen kroner
  3. Vi si’r ikke nej til noget
  4. Det er begejstring for opgaverne, der driver virksomheden

Gert Saures iagttagelse vedrørende brugen af kasserede paller skyldes de her nævnte principper. Pallerne er en donation fra Tidens Møbler, altså billige byggematerialer.

De paller, Aarhus Søfarts Museum har brugt som facade mod Bernhardt Jensens Boulevard, brugte museets frivillige netop for at give publikum navnet, Aarhus Søfarts Museum, at se på i stedet for 14 rustne containere. Det er vores håb, at det ville inspirere trafikanter på Bernhard Jensens Boulevard til at kigge ind.

Flere og flere gør som Gert Sauer og andre. Stort set alle sir som Gert Sauer og tilføjer, at bortset fra de primitive vilkår er det godt det, vi laver. Vi kvitterer gerne med følgende afskedsreplik: »Det bliver lidt bedre hver dag.«

Vi udnævner vore gode gæster til ambassadører for Aarhus Søfarts Museum med ret til at prale af, at I har været her.

Skriv din mening om forholdene i Aarhus, Østjylland og Region Midtjylland til JP Aarhus – klik her og læs, hvordan du sender et debatindlæg.