Der er masser af plads til vindmøller
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der snakkes meget om opstilling af vindmøller, bl.a. er der debat om to vindmøllers placering på Aarhus Havn. Men ingen vil have dem stående, da de støjer og ikke er pæne. Men hvorfor skal de stå tæt på beboelse, når der er mange andre steder, hvor de ikke kan genere.
Når jeg kører på motorvej og kommer til motorvejens ind- og udfletninger, ser jeg store arealer med marginaljorder som bare ligger hen, og som sagtens kunne bruges til vindmøller og solceller. Se det kunne batte noget. På den måde er der kæmpe arealer over det ganske land.