En dramatisk direktørdag på rådhuset

Det meste af onsdagen på Aarhus Rådhus blev en lang optakt til dyb splittelse i byrådet pga. den nu kuldsejlede ansættelse af Pernille Blach Hansen.

Byrådspolitik bliver næppe mere dramatisk end den strid, som onsdag aften udspillede sig på Aarhus Rådhus.

Det sidste punkt på en ellers fredelig dagsorden var en lukket sag, hvor tilskuere sendes ud af byrådssalen og live-sendingen slukkes. Punktet var blevet sat på dagsordenen i løbet af onsdagen og hed ”Ansættelse af direktør MTM” med henvisning til magistraten for teknik og miljø. Afdelingen med 1.350 ansatte har stået uden øverste chef, siden en enig magistrat i juni fyrede den daværende Erik Jespersen med begrundelsen manglende tillid efter de mange skandalesager om korruption, kammerateri og magtmisbrug.

Så langt så godt. Men kort efter byrådsmødets start begyndte rygterne om uenighed i byrådssalen om teknikrådmand Kristian Würtz’ (S) kandidat at florere. Kl. 11 onsdag formiddag havde Kristian Würtz via mail orienteret magistratsmedlemmerne om, hvem han ville have som ny direktør – det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem Pernille Blach Hansen.

Samtidig blev magistraten indkaldt til møde om sagen onsdag kl. 15.30. Her oplyste Venstres rådsmand for børn og unge, Bünyamin Simsek, at han som det eneste medlem af ansættelsesudvalget af den nye direktør, ikke støttede kandidaten. Ifølge JP Aarhus’ oplysninger var det en beslutning, som ansættelsesudvalget med rådmand Kristian Würtz i spidsen allerede kendte i sidste uge.

På magistratsmødet onsdag eftermiddag meddelte de borgerlige partier, at de ikke bakkede ansættelsen af Pernille Blach Hansen op pga. manglende kvalifikationer. Det gav ifølge kilder en voldsom debat, og borgmester Jacob Bundsgaard (S) afbrød mødet kl. 16 for at igangsætte det planlagte byrådsmøde. Få minutter senere fik de øvrige byrådsmedlemmer en mail med det materiale, som skulle danne grundlag for ansættelsen af Pernille Blach Hansen senere på aftenen.

Efter en god halv times debat om sagen omkring kl. 22 forlod byrådsmedlemmerne salen. SF, Socialdemokratiet, Enhedslisten og den radikale kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad, havde sikret sig flertallet og stemt for ansættelsen af Pernille Blach Hansen. Til gengæld havde de fire partier, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti stemt nej. Det radikale byrådsmedlem Anne Nygaard undlod at stemme.

Politikernes alvorlige ansigtsudtryk sagde efterfølgende det hele. Byrådet i Aarhus Kommune blev onsdag aften dybt splittet, og beskyldningerne føg hurtigt. Socialdemokraterne kalder de borgerlige partiers beslutning uværdig. Venstre kalder borgmesteren magtfuldkommen. Torsdag morgen meddelte afdelingen for teknik og miljø i en pressemeddelelse, at Pernille Blach Hansen ikke ønsker at blive direktør i afdelingen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.