Temperaturen nærmer sig frysepunktet i byrådssalen

Politisk drama om ansættelse af en teknisk direktør øger afstanden mellem blå og rød i byrådssalen. Klimaet har været dårligt længe, mener en K-politiker.

Artiklens øverste billede
Klimaet i byrådet er køligt, og det bliver næppe varmere på denne side af valget, erkender borgmester Jacob Bundsgaard. Arkivfoto: Sofia Busk

»Min kommentar er et stort suk. Jeg har ikke lyst til at sige en masse ting, som giver et billede af, at vi er på vej til at minde om Randers Byråd.«

Citat Thomas Medom (SF), socialrådmand i Aarhus Kommune, og med hentydningen til Randers taler han om et byråd, der til tider har været præget af heftige skænderier, partiskifter og udskiftning af udvalgsformænd med mere. Om den aktuelle sag har Thomas Medom ikke lyst til at sige meget mere end det her:

»Når vi ansætter mennesker, er der et ansættelsesudvalg, der har samtalerne, og ved lederstillinger er der også et eksternt rekrutteringsfirma, og der bliver foretaget tests. Det har der også været her, og den proces har jeg haft tillid til, og det vil jeg også have fremover,« siger han og tilføjer:

»Jeg kan blot konstatere, at det bliver vanskeligt at tiltrække en direktør nu. Det er ærgerligt.«

Dårligt klima

I blå blok begræder den konservative Marc Perera Christensen også direktørsagen. Og samarbejdsklimaet.

Klimaet og temperaturen har været dårlig længe.

Marc Perera Christensen, konservativt byrådsmedlem

»Klimaet og temperaturen har været dårlig længe. Faktisk lige siden vi skulle tvinge Kristian Würtz (S) og Jacob Bundsgaard (S) til at forholde sig til problemerne i Teknik og Miljø. Og jeg mener, at det her forløb igen viser, at de stadig ikke har fanget alvoren i den her sag og forstået, at der er brug for en særdeles stærk ledelse, som kan få styr på afdelingen,« siger han, der mener følgende:

»Da der ikke var enighed i ansættelsesudvalget, skulle de have stoppet processen og lavet et genopslag.«

Mens de borgerlige stemte nej til Pernille Blach Hansen og S, SF og EL stemte ja, valgte den radikale Anne Nygaard at stemme blankt. For hun følte, at processen skulle hastes alt for hurtigt igennem, forklarer hun på sin Facebook-side.

Personen er uden tvivl dygtig inden for sit felt, men for mig er der flere røde lamper, der blinker.

Anne Nygaard, radikalt byrådsmedlem

Hun undrer sig over, at byrådsmedlemmerne først fik materialet syv minutter inde i byrådsmødet, og derfor var det svært for hende at afgøre, hvad hun skulle stemme:

»Jeg hæfter mig ved flere ting, der for mig at se, vil gøre det vanskeligt for personen at løfte den kæmpemæssige opgave, der ligger ovenpå en sag om korruption, kammerateri og magtmisbrug. Personen er uden tvivl dygtig inden for sit felt, men for mig er der flere røde lamper, der blinker. Og jeg er ikke det eneste byrådsmedlem, der har den holdning,« skriver Anne Nygaard.

På grund af manglende tid til forberedelse og manglende gennemsigtighed i materialet valgte hun at stemme blankt.

Den gode tone

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) afviser blankt, at der skulle ligge politiske motiver i at ansætte den tidligere S-politiker:

»Man kan simpelthen ikke lægge til grund, at vi skulle have haft planer om en politisk ansættelse i den her situation. Hvis man har taget aktivt del i demokratiets tjeneste, skal man jo ikke dømmes ude – snarere tværtimod – og det gælder, uanset hvilket parti, man har tilhørt. Det bærende princip er, at vi rekrutterer de bedste. Det må være udgangspunktet, og det har det også været i den her proces,« siger han, der ikke mindes lignende sager:

Vi må få genskabt den gode tone og ordentlighed i den måde, vi samarbejder på.

Jacob Bundsgaard (S), borgmester

»Jeg synes, at man politiserer en ansættelsessag, og det har vi ikke haft kutyme for at gøre i Aarhus, og det er da både beklageligt og kritisabelt. Det får så også den konsekvens, at vi må udsætte ansættelsen af en direktør til efter kommunalvalget.«

Angående det kølige klima på rådhuset, forventer borgmesteren ikke den store bedring på den her side af kommunalvalget:

»Vi må få genskabt den gode tone og ordentlighed i den måde, vi samarbejder på. Men det kan nok desværre ikke lade sig gøre, før vi har fået renset luften ved et kommunalvalg.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.