Anders Kühnau: Jeg er stolt og klar til opgaven

Hvis Anders Kühnau bliver valgt som spidskandidat til formandsposten i regionsrådet, giver det Venstre en bedre chance, vurderer valgforsker.

Artiklens øverste billede
Anders Kühnau er stolt af at blive udpeget af Bent Hansen som hans afløser. Arkivfotos

Han har kvalifikationerne og indsigt på sundhedsområdet til at varetage posten som formand for Region Midtjylland. Men Anders Kühnau er også et ukendt navn for de fleste vælgere, hvilket kan give Venstre en chance for at få valgt sin spidskandidat.

De rosende ord er leveret af Bent Hansen, som mandag meddelte, at han ikke genopstiller til regionsrådet. De mere tvivlende kommer fra Rune Stubager, valgforsker og professor, Aarhus Universitet.

Anders Kühnau selv er stolt og glad for, at Bent Hansen har peget på ham som oplagt arvtager til posten som regionsrådsformand.

»Det er en stor tillid at få fra en mand, der om nogen ved, hvad posten indebærer. Jeg føler mig klar til opgaven, men samtidig vil jeg sige, at det er partiorganisationen, der i sidste ende afgør, om det er mig, der skal stille op for Socialdemokratiet,« siger han.

Viden om formandspost

Siden regional- og kommunalvalget i 2013 har Anders Kühnau været formand for Region Midtjyllands hospitalsudvalg, og for nylig blev han 1. næstformand for regionsrådet.

»Det har givet mig stor viden på hospitalsområdet og en indsigt i de opgaver, der hører formandsposten til,« siger han og tilføjer lidt vælgertale:

»Jeg vil arbejde for, at sundhedsvæsnet i regionen fremstår som et mere samlet tilbud for borgerne, så man ikke går så meget op i, om man skal det ene eller andet sted hen. Derudover vil jeg arbejde for, at der kommer mere lighed i sundhedssystemet, fordi sundhed afhænger for meget af ens sociale status.«

Socialdemokratiet har siden Region Midtjyllands oprettelse i 2007 siddet på formandsposten i regionsrådet, og partiet sidder nu på 16 af 41 pladser i rådet. Igennem årene har Bent Hansen være et af Socialdemokratiets vigtigste kort. Han fik således 100.000 personlige stemmer ved det seneste regional- og kommunalvalg.

Banen er mere åben

Med Bent Hansens afgang og Venstres valg af Carsten Kissmeyer som partiets spidskandidat til formandsposten er regionsrådsvalget i november 2017 blevet mere spændende, mener Rune Stubager. Carsten Kissmeyer har igennem 15 år været borgmester først for Ikast og dernæst Ikast-Brande Kommune, og han er dermed et kendt navn.

»Hvis Anders Kühnau bliver Socialdemokratiets spidskandidat, erstatter man en kendt kandidat med en, der endnu er ukendt blandt vælgerne. Samtidig er Carsten Kissmeyer et kendt ansigt i den del af regionen, hvor Venstre står stærkest. Det bliver interessant,« siger Rune Stubager.

Carsten Kissmeyer mener også, at Bent Hansens afgang er en fordel for Venstre.

»Bent Hansen har været en samlende figur i det regionale billede, og han fik flere end 100.000 personlige stemmer ved det seneste regionsvalg; heriblandt blå stemmer. Så banen er helt klart mere åben end ellers. Når det er sagt, ligger regionsvalget tættere op ad det landspolitiske end lokalpolitiske, og nu må vi se, hvordan det politiske landskab ser ud til november,« siger Carsten Kissmeyer og afleverer også lidt vælgertale:

»Jeg tror, det er sundt med nye øjne på systemet. Jeg er kendt for det meget brede samarbejde og for lysten til at få tingene til at lykkes. Jeg kender verden fra kommunernes synspunkt, så jeg har nogle lidt andre og sunde øjne på samspillet mellem kommuner og regionen.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.