• Opdateret 02/01/2017 kl. 13:56

Bent Hansen stopper i regionspolitik

Efter 35 år i regionspolitik har Bent Hansen (S) meddelt, at han ikke genopstiller til en ny periode i regionsrådet for Region Midtjylland. Regionsformanden håber, at partifællen Anders Kühnau overtager posten.

Artiklens øverste billede
Bent Hansen, formand for Danske Regioner, stopper som regionsrådsformand i Region Midt. Arkivfoto

Formand for Danske Regioner og Region Midtjylland 68-årige Bent Hansen (S) genopstiller ikke til regionsrådsvalget i år.

Det har ikke været en nem beslutning at trække stikket til politik, lyder det fra regionsrådsformanden.

»Ved valget om et års tid vil jeg være 69 år. Jeg har været med i 35 år nu, som regionsrådsformand, formand for danske regioner og amtsborgmester. Jeg har svært ved at se mig selv sidde fire år mere, hvor jeg vil være 73 år. Derfor er det den rigtige beslutning at stoppe,« siger Bent Hansen.

Med sin afgang fra regionsrådet frafalder han også posten som formand for Danske Regioner. Bent Hansen vil ikke pege på en evt. kommende formand for Danske Regioner, men han både tror og håber på, at partifællen Anders Kühnau overtager posten som regionsrådsformand for Region Midtjylland:

»Han har kvalifikationerne og erfaringerne samt indsigt på sundhedsområdet. Jeg håber meget på, at han overtager, men nu skal der være en demokratisk proces, hvor Socialdemokratiet bl.a. skal vælge en spidskandidat, og så kommer valgkampen, så det må vise sig,« siger Bent Hansen.

Anders Kühnau er glad for Bent Hansens tillid.

»Det er en stor tillidserklæring at få fra mand, der om nogen ved, hvad posten indebærer. Jeg er lidt stolt over, at han peger på mig. Men samtidig vil jeg sige, at det er partiorganisationen, der i sidste ende afgør det,« siger han.

Ud over at være 1. næstformand for regionsrådet er Anders Kühnau formand for Region Midtjyllands hospitalsudvalg.

Ifølge Rune Stubager, valgforsker og professor, Aarhus Universitet, er Anders Kühnaus formandsskab en fordel for hans vinderchancer.

»Regionerne beskæftiger sig hovedsageligt med hospitalerne. Derfor er det ikke nogen dårlig ting, at have været tæt involveret i området. Det er et udmærket afsæt for at gøre sig gældende,« siger Rune Stubager.

Socialdemokratiet og Bent Hansen har siden Region Midtjyllands oprettelse i 2007 siddet på regionsrådsformandsposten. Ifølge Rune Stubager har det største oppositionsparti, Venstre, ikke været særlig tæt på at sætte sig i formandsstolen. Men med Bent Hansens afgang er der måske en chance.

»Hvis Anders Kühnau bliver Socialdemokratiets spidskandidat erstatter man en kendt kandidat med en, der endnu er ukendt blandt vælgerne. Hvis Venstre kan opstille en kendt landspolitiker eller borgmester, så kan det være en ulempe for Socialdemokratiet,« siger Rune Stubager.

I 2006 satte han sig så i spidsen for alle fem regioner som formand for Danske Regioner.

Når han til november stopper som formand for regionsrådet, kan han se tilbage til 35 år med regionspolitik.

Som de største milepæle i karrieren peger Bent Hansen på de store hospitalsbyggerier i Herning, Viborg og ikke mindst Skejby.

»Det har været vældig udfordrende med en arbejdsuge på den dårlige side af 50 timer. Men det har også været fantastisk spændende at være med i hele transformationen af det danske sundhedsvæsen. Jeg var med dengang, der var 80 akuthospitaler, og i dag er der 20. Jeg var med dengang dødeligheden på hjerte- og kræftpatienter var mere end dobbelt så høj som i dag. At få lov til at være en del af de kæmpe landvindinger har været et prilvilegium. Men det har også krævet uendelig meget, fordi det aldrig har været populært at lukke sygehuse, selvom man i bakspejlet kan se, at det var en god ide,« siger han.

Nu er der andre ting, der kommer til at optage hverdagen, fortæller Bent Hansen:

»Det vil i første omgang gå ud over min familie, særligt mine syv børnebørn, som jeg vil følge tæt i alle deres gøremål. Ellers har jeg ikke  en masterplan. Jeg vil se, hvilke udfordringer, der dukker op. Men først og fremmest vil jeg prøve selv at styre min kalender. Det har jeg ikke prøvet i 40 år.«

Det næste kommunal- og regionsvalg finder sted i november 2017.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.