Mad, som vor mama laver den

»Hvis I bruger en ske til at spise spaghetti, får I lov at spise suppe med saks næste gang. Skeen er noget, tyskerne har fundet på, og har intet med Italien at gøre.«

Det er første mødeaften på kurset Italiensk mad – byens bedste ristorante, din egen. Stedet er skolekøkkenet på Skovvangsskolen, hvor 10 kursister står klar med vaskede hænder og iført forklæde.

Underviser Ib Larsen, tolk, oversætter og ”presidente” for den italienske kulturforening Societá Dante Alighieri, er i gang med at præsentere dagens menu og ikke mindst, hvordan man agerer i det italienske køkken. Holdet skal lave en lille antipasto, bruschetta, inden primo piatto, spaghetti alla puttanesca – eller frit oversat: luderpasta.

»Jeg ved ikke, hvorfor den hedder sådan,« skynder Ib Larsen sig at understrege.

»Måske fordi den varmer, eller man serverede den på de romerske bordeller. I hvert fald er den pikant og robust – en rigtig herreret – som er nem og hurtig at lave.«

Derefter følger secondo piatto “saltimbocca alla romana” – ruller af kalvekød, parmaskinke og salvieblade – og ricottakage med mandler og sukat til dessert.

Kursisterne inddeles i to hold og går i gang.

Det viser sig, at flere af kursisterne – bl.a. Elisabeth Anbo fra Frederiksbjerg – har fået appetit på det italienske køkken gennem et sprogkursus.

Til italiensk hos Pepe

»Jeg er begyndt hos Pepe på FOF, og så vil jeg også gerne lære at lave maden, så vi kan lave nogle spændende retter derhjemme. Jeg har lavet mange provencalske retter med kål, flæsk, og kød, men aldrig italiensk,« fortæller hun.

»Nu har jeg ikke små børn længere, og så synes jeg, det er hyggeligt at gå ud en hverdagsaften og spise noget dejlig mad, som jeg selv har været med til at tilberede.«

I køkkenet over for er Anne Marie Laursen fra Geding ved Tilst i færd med at røre dej til ricottakage. Hun har lært italiensk, men interesserer sig også for den italienske kultur.

»Jeg går meget op i italiensk kunsthistorie og kan også konversere på italiensk. Den fine gastronomi er ikke mig, men der er italiensk mad ret enkel og regulær. Og så er det heller ikke så tungt og derfor god hverdagsmad,« fortæller hun.

Et par gryder med vand er delvist i kog, og deltagere står allerede klar med en håndfuld spaghetti.

»Det er for tidligt. Der skal være fuld knald på vandet,« understreger kursuslederen.

Mikado i kogende vand

»Når det spilkoger, lægger I spaghettien i som et spil mikado i midten, så den fordeler sig jævnt i gryden. En klæg pasta, som er kogt sammen, er ikke særlig sexet,« forklarer Ib Larsen og giver et tip til, hvordan man konstaterer, at spaghettien er al dente – kogt, så der stadig er bid i den.

»Kast en spaghetti op ad væggen. Når den hænger ved, er den klar.«

Kursisterne spiser bruschetta gnedet med hvidløg og tanker vino tinto eller blanco fra et par tønder på bordet. Imens garnerer Ib Larsen madundervisningen med italiensk kulturhistorie og egne erfaringer og oplevelser fra sine mange rejser i Italien. F.eks. fortæller han, at kurset adskiller sig fra virkeligheden ved at mænd og kvinder her er fælles om madlavningen.

»I Italien er kun mama i køkkenet. Hun serverer også, så hun sidder heller ikke med ved bordet.«

Han mener dog, at en blanding af mænd og kvinder giver en rigtig god stemning i skolekøkkenet, og at madlavning til forskel for sprogundervisning er en rigtig god måde at socialisere på.

Salute

»Mad bringer folk sammen. Sprogundervisning er lidt mere stift, og man skal præsentere sig for hinanden. Men hvis man står og snitter løg sammen med en anden, kommer man stille og hyggeligt ind på hinanden. Samtidig er det en pædagogisk god oplevelse at lave et produkt, som man bagefter kan måle og evaluere.«

Efter et par hektiske timer er retterne klar til servering. Kursisterne sætter til sig bords for at nyde resultatet. Inden de rører bestikket, giver Ib Larsen lige en lektion i spaghetti-spisning originale.

»Skub spaghettien over i den ene side af tallerkenen. Hiv lidt op med gaflen, så det danner en komethale. Sæt gaflen ned på den tomme side af tallerkenen og drej spaghettien rundt om gaflen. Det bliver perfekt hver gang – og uden ske. Salute.«