Boligjagt: Det koster 14 minutter at spare 2.350 kr. i husleje

Tilflyttende unge kæmper om ledige boliger i Aarhus, og i striden mod tusindvis af andre boligsødende studerende er der stor risiko for at stå uden tag over hovedet ved studiestart. Medmindre man retter blikket væk fra midtbyen.

Artiklens øverste billede
Der er rift om studieboligerne i Aarhus C. Men der skal ikke lægges mange minutter til transporttiden til studiet, for at opnå store besparelser i månedlig husleje.

Hvis boligsøgende unge udvider jagten på studielejlighed forbi Aarhus-postnumrenes grænser, er der ikke bare bedre chancer for at finde tag over hovedet.

De kan også spare penge ved at have lidt ekstra transporttid til studiet. Det viser en undersøgelse, som boligsiden Boligbesked.dk ApS har lavet. Faktisk skal der bare 15 minutters ekstra transporttid til for en besparelse i husleje på til 2.350 kr. om måneden.

Alligevel retter de tilflyttende studerende ofte søgningen efter deres første hjem i Aarhus mod midtbyen. Hos boligsiden Boligbesked.dk oplever man, at de unge typisk starter med at søge boliger i Aarhus C. Først lige før studiestart udvider de deres søgning, og stadig til postnumre i Aarhus.

Boligbesked.dk ApS har sammenlignet huslejepriser i Aarhus med boliger i nærliggende byer, og har undersøgt tranporttid og -omkostninger til tre af de største uddannelsesinstitutioner i Aarhus.

Den største besparelse i samlede udgifter opnås ved at finde adresse i Randers, Skanderborg og Silkeborg. Med eksemplet Skanderborg, hvor man kan spare 1.743 kr. om måneden, tager det kun 14 minutter med tog til Aarhus. Det er faktisk kortere transporttid end den tid, det tager med bybus fra for eksempel Aarhus V, hvor boligerne altså også er dyrere og langt fra hænger på træerne.

Men selvom de studerende ikke er meget for at flytte udenfor Aarhus C, mener direktøren for boligbesked.dk ApS, at der også er praktiske fordele ved at udbrede søgningen.

"For det første kan de unge lige så godt søge bredt fra starten af, for der ikke plads til alle i centrum, og de kan med god grund godt søge i Silkeborg, Skanderborg eller Randers. Det kan godt være at rejsetiden til og fra studiet er længst her fra, men det er lettere og billigere at finde en bolig, og den ekstra rejsetid kan jo bruges på at forberede sig til studiet. Det skal de studerende jo bruge tid på uanset hvad," siger Daniel Juhl, direktør for boligbesked.dk ApS.

Alligevel kan Boligbesked.dk ApS godt forstå, at de unge søger mod midtbyen.

"Aarhus er en fantastisk by at bo og studere i, men i den her situation må de unge sætte den helt store boligdrøm på standby. Studiestarten er en spændende men hektisk periode for de nye studerende og den bliver kun endnu mere hektisk af, at man ikke har en fast base, men er nødt til at låne en sofa her og der," siger Daniel Juhl.

Når der så er faldet ro på hverdagen og på boligmarkedet ind i efteråret, kan de studerende have et bedre udgangspunkt for at finde den bolig, de drømmer om.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.