Havørnen har friet til sin udkårne
Naturscenen nord for Aarhus byder på både jagt og elskov blandt havørne i disse dage. Et ørnepar har slået sig fast ned ved søen, og ornitologerne spår, at de mægtige rovfugle vil begynde at yngle i nabolaget af Egå næste år.
Først kom søen, så kom ørnene, og så strømmede et talstærkt publikum til for at opleve vingesuset fra en af Europas mægtigste rovfugle, havørnen.
Det er ganske vist, at et havørnepar har etableret et territorium med Egå Engsø som foretrukken jagtmark og privatsfære. Rovfuglene ses dagligt ved søen, der fik sin sande våde natur tilbage i 2006 efter et halvt århundredes tørlægning.
Og ørnene giver jævnligt opvisning i kraftfulde jagter på fisk og fugle, mens de benytter pauserne til kåd kurtisering og elskov.
Han følger stort set dagligt havørnene ved Egå Engsø, og som en erfaren ornitolog kan han på ørnenes fjerdragter se, hvor gamle de er. Formentlig er ørnene i år kun forlovede og en kende umodne.
»Hannen, der er den mindste af de to, er formentlig fem år. Han dukkede op ved Egå Engsø i efteråret 2014, hvor han straks lagde an på en ung hun, der holdt til i området. Havørnehunnen er kun omkring tre år og endnu ikke klar til at yngle. Jeg tror, at begge havørne i 2016 vil være modne til at bygge rede et sted i en fredelig skov i nabolaget af engsøen. Den seneste uges tid har ørnene parret sig gentagne gange, men det er sandsynligvis kun de indledende øvelser til et familieliv,« siger Bjarne Golles.
Frugten af fredninger
Naturvejlederen har oplevet ørnene jage fisk som skaller og brasen i søen. Og han har set dem sætte kløerne i både skallesluger og skarv.
Det generelle mønster er, at havørnene jager morgen eller formiddag, hvorpå de forlader søen og holder en flere timer lang siesta midt på dagen. Ud på eftermiddagen dukker de så op igen og spreder skræk blandt fuglene og fryd blandt folk.
Det overrasker ornitologerne, at havørnene ved Egå Engsø er upåvirkede af de mange mennesker, der hver dag færdes på den 5,2 km lange sti omkring søen.
Hverken motionister, cyklister, hundeluftere eller naturbetragtere påvirker tilsyneladende ørnene, der i ”gamle dage” ellers blev betragtet som ekstremt sky væsener.
»Man kan forestille sig, at havørnene ved Egå er unger af danske ynglefugle, som selv har haft rede og jagtmark tæt på mennesker. De store rovfugle har på den måde erfaret, at det moderne menneske er et fredeligt gemyt, der ikke som mennesker i 1800-tallet skyder på alt, der har krumt næb og skarpe kløer. Med de øgede muligheder for at få store næroplevelser med ørne i disse år høster vi så at sige frugten af den fredning af rovfugle, der blev indført for flere årtier siden,« siger Kim Skelmose, der er leder af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn, hvis formål er at informere og engagere danskerne, når talen falder på ørne.
I Projekt Ørn spår man, at Danmark i løbet af de næste årtier vil huse en ynglebestand på 80-100 par havørne.