Kommuner vil kapre aarhusianere
Flere af landets kommuner markedsfører sig i øjeblikket i Aarhus. De vil kapre borgere i håbet om at undgå faldende befolkningstal og for at tiltrække ressourcestærke aarhusianere. Men kampagnerne er højst sandsynligt spild af penge, mener forsker.
En bolig med udsigt, hvor der er råd til to carporte i et naturskønt område. 430.000 arbejdspladser inden for en times kørsel, lav ledighed og spændende lokale arbejdspladser.
Sådan lokker Mariagerfjord Kommune netop nu borgere i flere avisannoncer.
Målet er at undgå de seneste års befolkningstilbagegang og i stedet tiltrække ressourcestærke borgere fra især Aarhus, hvor man traditionelt har haft mange tilflyttere fra.
»Vi har ikke problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, for vi ligger kun en halv times kørsel fra både Aarhus og Aalborg, men vi synes selvfølgelig, at det kunne være meget sjovere, hvis arbejdskraften også ville bo og betale skat i kommunen,« siger Jørgen Basballe, direktør for teknik og erhverv i Mariagerfjord Kommune.
Reklamer for 1,8 mio. kr.
Mariagerfjord Kommune forsøgte sig også med markedsføringskampagner for år tilbage, men Jørgen Basballe oplever, at det nu sker i et stigende antal konkurrerende kommuner.
Silkeborg har gjort opmærksom på sig selv ved at dele information om kommunen ud på Aarhus Hovedbanegård. Kolding satser massivt og har oprettet en brandingpulje på 1,8 mio. kr. Penge, der bl.a. går til biografreklamer og plakater ved byens busstoppesteder – f.eks. lige ved Aarhus Rådhus, hvor der står »Velkommen til Kolding«.
Alt sammen for at tiltrække flere borgere til byen, der har oplevet et stigende befolkningstal de seneste år.
»Vi har set på, hvor vi får vores tilflyttere fra, og en stor del af dem kommer fra Aarhus. Vi kan ikke konkurrere på universitetet, men vi kan konkurrere på arbejdspladser efter endt uddannelse,« siger Lars Svoger, kommunikationschef i Kolding.
Vil plante en idé
Kolding markedsfører sig også i andre byer end Aarhus, men Aarhus er især interessant på grund af de store uddannelsesinstitutioner, der gør borgerne klar til arbejdsmarkedet, forklarer Lars Svoger.
Silkeborg Kommune har målrettet sin kampagne mod Aarhus og ønsker ligesom Kolding at kapre nogle af de unge, der er flyttet til Aarhus for at studere og nu er færdiguddannede.
»Men vi vil også gerne have fat i nogle af dem, som bor i Aarhus og pendler til Silkeborg for at arbejde. Silkeborg har været inde i en stagnerende periode i forhold til at tiltrække nye borgere, men vi vil forsøge at plante idéen om, at det er en god idé at bosætte sig i kommunen, for vi kan tilbyde masser af arbejdspladser og billigere boliger,« siger Anja Bisgaard Gaede, bosætningskonsulent i Silkeborg Kommune.
Nytter det noget?
Hun påpeger, at Silkeborg i øjeblikket er inde i en god periode i forhold til at tiltrække tilflyttere.
»Når en borger flytter til Silkeborg, giver det flere skattekroner, daginstitutionspladser og kunder i butikkerne.«
Men er millionerne, der bliver brugt på markedsføring, givet godt ud? Ja, mener man i Kolding, der dog ikke vil sætte tal på, hvor mange tilflyttere kampagnen skal sikre kommunen.
»Vi ønsker ikke at sige, at 100 borgere skal være flyttet hertil på grund af en kampagne. For det er svært at sige, om en kampagne alene gør noget,« siger Lars Svoger.
»Spild af penge«
Ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra analysevirksomheden Fremforsk er det yderst tvivlsomt, om det nytter noget at markedsføre sig, som kommunerne gør.
»Kommunikationen og markedsføringen kan være spildt, fordi kommunerne forsøger at nå alt for bredt ud og ikke ved, hvad borgerne vil have. Kolding får eksempelvis ingenting ud af at reklamere i Aarhus – det er spild af penge, når der er så stor afstand. Folk flytter efter deres job, ikke fordi der er flot, mange unge mennesker eller mange butikker,« siger Jesper Bo Jensen.
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) frygter da heller ikke, at aarhusianere i stigende grad vil forlade byen, fordi de ser en plakat eller får stukket en flyer om en anden by i hånden.
»Det står kommunerne frit for, men man kan i sit stille sind undre sig lidt over, at man ønsker at bruge skattekroner på markedsføring her, for det er stærkt tvivlsomt, om det har nogen som helst effekt. Det er jo ikke sådan, at borgere i Aarhus ikke er bekendt med, at både Silkeborg, Kolding og Mariagerfjord Kommune findes,« siger Jacob Bundsgaard.