Fortsæt til indhold
Aarhus

Tre venner åbnede en restaurant. Den første uge kom ingen gæster. Så lagde de en video på TikTok

Tre gymnasievenner har på få år kastet sig over flere restaurantkoncepter. Fælles for dem er en ganske særlig tilgang

Nikolai Bøgh, Benjamin Seerup og William Wedel har kendt hinanden siden gymnasiet. De har forskellige temperamenter og er ikke altid enige, men ifølge Nikolai Bøgh (foto) er det netop forskellene, der får samarbejdet til at fungere. Foto: Mark Sigetty

Normalt begynder historien om en ny restaurant i et travlt køkken, hvor en ambitiøs kok har båret rundt på den samme drøm i årevis. Eller måske som et familieprojekt bygget på opskrifter, der er gået i arv gennem generationer og nu skal stå deres prøve.

Men for de tre gymnasievenner bag Brasserie Adam begyndte det et helt andet sted.

På TikTok.

En aften med vin og Champions League fik de idéen til at åbne en restaurant med de mexicanske birria-tacos, som de havde set på det sociale medie. Blot to uger senere stod de med deres første restaurant. Siden har de tre venner kastet sig over flere koncepter og senest åbnet Brasserie Adam i Mejlgade. Hele vejen igennem har de lært undervejs. Og selv om det ofte er gået godt, har de også erfaret, at det kan være en dyr måde at lære på.

En hurtig beslutning

Året var 2023, og de tre venner havde endnu ikke nogen konkrete planer om at blive restauratører.

Men den aften hjemme hos Benjamin Seerups mor tog samtalen om mexicanske tacos pludselig en mere alvorlig drejning. Benjamin Seerup og Nikolai Bøgh havde længe delt en interesse for madlavning og eksperimenteret med forskellige retter hjemme i køkkenet. Men det var William Wedel, der sørgede for, at samtalen ikke bare blev ved snakken.

»William er meget igangsætteren. Han er vild til at få ting til at ske. Det var ham, der fandt lokalet, mens vi andre bare sad og drak vin,« fortæller Nikolai Bøgh.

Samme aften fandt de et ledigt lokale i en baggård i Mejlgade, hvor et argentinsk ægtepar var på vej til at lukke deres forretning og flytte hjem.

»Han skriver til dem, og vi tager ned og kigger på lokalet. Det er meget sådan: Det gør vi sgu bare. To uger senere stod vi med nøglerne i hånden.«

Four Amigos var født.

William Wedel og Benjamin Seerup sagde deres faste arbejde op for at satse på projektet, mens Nikolai Bøgh fortsatte med at arbejde fuldtid ved siden af.

»Der kom bare ikke nogen den første uge.«

I et forsøg på at få gang i biksen, fik de hjælp af en ven til at producere et par videoer til TikTok. Det var en god beslutning.

»Det stikker fuldstændig af. De første to videoer får 700.000-800.000 visninger. Derfra var der proppet fra tirsdag til søndag. Der var kø hver torsdag, fredag og lørdag. Det var meget vildere, end vi havde forestillet os.«

På dybt vand

Den pludselige succes med Four Amigos betød, at de tre venner hurtigt fik mere at se til, end de havde forestillet sig. Men selv om de havde fået styr på opskriften og kunderne strømmede til, var der stadig meget, de skulle lære.

Hvad havde I egentlig af baggrund for at lave den her mad?

»Ikke andet end madglæde hjemme fra køkkenet. Og at vi selv går ud og spiser,« siger Nikolai Bøgh.

De havde udviklet opskrifterne ved at eksperimentere derhjemme, undersøge teknikker på nettet og se madlavningsvideoer på YouTube. Men der var forskel på at tilberede et godt måltid til vennerne og at servere det samme for en fyldt restaurant.

»Det er én ting at lave mad derhjemme. Men du skal ikke lave mad til 100 mennesker på én gang.«

Særligt deres birria-tacos krævede forberedelse. Kødet skulle tilberedes i omkring ti timer, og Nikolai Bøgh havde stadig sit almindelige arbejde at passe. Sådan fortsatte det i omkring et år. Undervejs måtte de søge hjælp hos mere erfarne folk i restaurationsbranchen for at få køkkenet og arbejdsgangene til at fungere.

»Det lærer man af folk, der er klogere end en selv. Det kan man ikke altid nødvendigvis tænke sig til.«

Efterhånden kom også de første ansatte til. Det blev et vendepunkt for de tre venner, der hidtil havde klaret sig med hjælp fra deres omgangskreds.

»Da vi fik de første ungarbejdere og medhjælpere ind i tacobiksen, var det sådan: Okay, nu er der jo også et andet ansvar end bare de penge, vi selv har skudt ind i det.«

Der skulle betales løn, lægges vagtplaner og sikres ordentlige arbejdsforhold.

»Det er sådan, man begynder at få et team.«

Flere af de unge medarbejdere blev hængende. Ifølge Nikolai Bøgh arbejder tre af de ansatte fra dengang stadig for dem.

En dyr erfaring

Succesen med Four Amigos gav de tre venner mod på mere. En sommerdag, hvor de stod og gjorde rent, kom udlejeren forbi og spurgte, om de ville se på et andet lokale i Mejlgade. Det havde tidligere huset baren El Loco.

»Så sagde vi, at det kunne vi da godt lige. Og så startede vi faktisk en bar herinde. En dansebar.«

Det skulle vise sig at være en anden disciplin end at sælge tacos. De tre venner var omkring 23 år gamle, havde andre jobs ved siden af og kunne selv godt lide en god fest.

»Vi var måske ikke helt opgaven voksne,« erkender Nikolai Bøgh.

Hvad vil det sige?

»Vi var jo meget selv med til festen også.«

Og festen var populær.

»Der var diskokugler, og der stod 15-20 mennesker udenfor for at ryge. Det var sjovt.«

Efter fem-seks måneder lukkede de baren.

»Det var en dyr fornøjelse at have den bar.«

Samtidig var de tre venner ved at miste interessen for konceptet.

»Vi var ved at køre lidt død i det her tequila og tacos.«

I stedet begyndte de at se på, hvad det tidligere barlokale i Mejlgade kunne bruges til.

Tre temperamenter

Nikolai Bøgh og William Wedel voksede op sammen i Tilst og har kendt hinanden det meste af livet. De kendte også Benjamin Seerup fra fodboldbanen, hvor de spillede for rivaliserende klubber.

»Så der har egentlig altid været noget beef der,« griner han.

Siden endte alle tre i samme gymnasieklasse på HHX i Vejlby.

Brasserie Adam i Mejlgade er det seneste skud på stammen for de tre venner, for hvem der ikke er langt fra idé til handling. Foto: Mark Sigetty

»Vi blev meget hurtigt gode venner. Vi havde de samme interesser, både mad og sport og gaming, og havde det bare megafedt sammen.«

I dag er Nikolai Bøgh og Benjamin Seerup 25 år, mens William Wedel er 26.

» William er meget igangsætteren. Han er vild til at få ting til at ske. Det var ham, der fandt lokalet, mens vi andre bare sad og drak vin. Når det er sat i gang, er det nok mere Benjamin og mig, der får det over stregen. Jeg er måske den mere nervøse, hvor både William og Benjamin er mere optimistiske. Så på den måde afbalancerer vi hinanden godt.«

Hvad har det gjort ved jeres venskab, at I er blevet forretningspartnere?

»Jamen, ikke rigtig så meget. Vi er stadig rigtig gode venner,« svarer Nikolai Bøgh.

Det betyder dog ikke, at de altid er enige.

»De to andre er nok mere nogle kamphaner, hvor jeg er virkelig konfliktsky. Vi finder altid ud af det. Men bølgerne kan sagtens gå højt. Og sådan skal det jo også være. I sidste ende handler det om, at vi alle vil det bedste for forretningen«

Tilbage i Mejlgade

I det tidligere barlokale på Mejlgade 46 er diskokuglerne nu skiftet ud med et fransk-inspireret restaurantkoncept. I juli åbnede de tre venner Brasserie Adam’s. Idéen kom fra en populær restaurantkæde i Paris, som de havde set på TikTok. Her var hovedattraktionen steak frites med en karakteristisk grøn sauce.

Det måtte også kunne fungere i Aarhus, tænkte de.

En trend med steak frites gav ideen til en ny restaurant. Foto: Mark Sigetty

»Det er TikTok-trends af mad i den store verden, som vi åbenbart ad to omgange har kunnet se et koncept i.«

På Brasserie Adam menukortet helt enkelt. Og populært. Ifølge Nikolai Bøgh har restauranten nu omkring 300 spisende gæster om ugen.

Jeg kunne forestille mig, at lige så fedt det er, at der kommer mange mennesker, lige så stressende er det, hvis man ikke er forberedt på det?

»Helt sikkert, men den stress, er positiv stress. Den anden stress, som vi også har oplevet, er, at folk ikke kommer. Og den er meget værre.«

Hvordan er det at have skabt et sted, hvor folk kommer, og hvor I efterhånden har en fast gruppe omkring jer?

»Det er megafedt rent personligt, og måske også lidt ego, at man kan komme og sige: Det her er mit sted, hvor man kan chille.«

Nikolai Bøgh fortæller, at en fredag aften kan en betydelig del af bordene være booket af venner og bekendte, som kommer forbi.

»Når man kommer hjem efter en lang dag og kommer herind, så hilser alle. Der er en god stemning med medarbejderne også. Så det er rart på alle punkter.«