AGF-gale kunder er klar til at belægge kendt pølsevogn med guld, siger tv-orakel

Der er fodboldfeber i Aarhus lige nu – og måske sågar også guldfeber for nogle.

Udløseren af denne særlige tilstand finder man hos det lokale fodboldflagskib AGF’s seneste bedrifter på de danske fodboldbaner.

For efter historiske otte sejre på stribe ligger klubben øjeblikkeligt på en førsteplads i superligaen – og endda med henholdsvis fire og fem point afstand ned til forfølgerne og forhåndsfavoritterne fra FC Midtjylland og FC København.

De tilhængere, der godt kan lide at tegne og se mønstre, klynger nok også en portion håb og tro på tingene ud fra det faktum, at sidst AGF vandt otte kampe på stribe i landets bedste fodboldrække var i 1986. Året, hvor man sjovt nok også vandt sit seneste danmarksmesterskab.

Ved en pølsevogn midt på strøget i Aarhus og hos en af klubbens mest inkarnerede fans mærker man også, hvordan resultaterne begejstrer i Smilets By.

»De fleste af dem, der kommer her, de kommer jo også for at snakke lidt fodbold – i hvert fald mændene. Og det bliver ikke mindre lige for tiden,« siger Niels Rasmussen, pølsemand og AGF-fan siden 1977.

Og dét, der bliver snakket om i pølsevognen?

»De fleste af dem, de synes jo, at nu vinder vi guldet i år. Der skal ikke så meget til. Men andre, sådan nogle som mig, prøver at holde benene lidt på jorden. Men vi er jo nok lidt nogle jubelidioter,« siger Niels Rasmussen.

»Der er jo flere, der har tilbudt at få pølsevognen belagt med guld, hvis nu det skulle ske, at AGF vinder guld. Så kommer vi sgu da også i TV Avisen, tror jeg,« siger han og griner.

»Så skal vi jo være fulde i 14 dage«

Niels Rasmussen er pølsemand hos Børnenes Kontor med den ret så centrale adresse på strøget i Aarhus lige over for stormagasinet Salling.

Men han er af mange nok også kendt som ham tv-oraklet, der 11 runder inde i 2019/2020-sæsonen forudså, at AGF ville vinde de første medaljer i 23 år:

»Vi vinder bronze i år – sårn’ er dét. 100, det gør vi. Også for alle legendernes skyld,« sagde en tydeligt bevæget Niels Rasmussen dengang til DR Sporten i et klip, der hurtigt gik viralt på sociale medier.

Udtalelsen blev siden også en slags allemandseje blandt AGF-tilhængere, så meget at man har kunnet købe T-shirts med budskabet: »også for alle legendernes skyld«.

Nu er der så igen spillet 11 runder. Men modsat sidst ligger AGF ikke blot nummer tre – de ligger øverst i tabellen – og så burde det jo blive til guld nu? Eller hvad?

»Efter den der episode dengang (interviewet med DR, red.), så er bronze jo min yndlingsmedalje. Så hvis det kan blive til det, så er jeg egentlig fint tilfreds,« siger Niels Rasmussen.

Ikke guld?

»Jo, men det er jo sådan lidt farligt at sige. Og så skal vi jo også være fulde i 14 dage – og det ved jeg ikke, om jeg kan holde til mere,« siger pølsemanden og griner.

En blodprop og en ny hjerteklap

Helbredet har da også været sat på prøve i nyere tid.

Sidste år – 14 dage inden AGF spillede den anden og afgørende pokalsemifinale hjemme mod FC Nordsjælland – blev Niels Rasmussen ramt af to blodpropper i hjernen.

Så i fire dage henover påsken var han indlagt på hospitalet i Skejby – alligevel genopstod han af sygesengen og tog på stadion få dage senere for at se AGF spille sig i pokalfinalen.

For seks uger siden blev den populære pølsemand dog så ramt af en ny blodprop. Heldigvis skete det på hospitalet og i forbindelse med, at han skulle have indopereret en ny hjerteklap. En type operation, hvor der er en vis risiko for, at der kan komme den type komplikationer.

»Sygeplejersken sagde med det samme: ”Du bliver dårlig”. ”Ja,” sagde jeg, og så skyndte de sig at få det fikset,« fortæller Niels Rasmussen.

Efterfølgende stod den på scanninger og blodfortyndende medicin. Han har også været nødt til at spare på kræfterne efterfølgende, så han nu kun kan stå i pølsevognen et par timer og frem til kl. 13, de dage han er i pølsevognen.

Men han har det godt i dag, forklarer han.

»Inden jeg blev opereret, der havde jeg gået i halvandet år eller sådan noget, hvor jeg kraftedeme ikke kunne gå 100 meter. Og fem dage efter operationen, kunne jeg gå fra hospitalsafdelingen og helt ud til den fjerneste p-plads uden at holde pause. Det er vildt nok, ikke?«

»Så selvfølgelig er jeg i dårlig form, men det kan ikke sammenlignes med tidligere, og jeg har også tabt mig 12 kilo, siden jeg blev opereret, så det er jo fint. Jeg har ikke gjort noget særligt for det, men når du kan bevæge dig mere, så taber man sig jo også mere,« siger han.

»Kan man forlange mere?«

En af favorittrøjerne hjemme i klædeskabet med AGF-koryfæet John Stampes navn på ryggen, kan han pludselig også begynde at passe igen. Og så skader det da heller ikke på humøret, at AGF i øjeblikket »spiller perfekt«, som han selv formulerer det.

Og sådan kan tingene så hurtigt vende i livet.

Den ene dag er få skridt svære at tage, den næste kan man gå helt ud til hospitalets yderste afkrog. Eller den ene sæson taber de lokale fodboldhelte syv kampe i streg, og i den næste vinder de pludselig otte på stribe.

Nogle gange skal der en operation til – andre gange en ny træner.

»Og jeg vil også gerne være fuldstændig ærlig: Jeg var sgu ikke imponeret, da Jakob Poulsen blev præsenteret som ny træner inden sæsonen. Det var jeg ikke. Men det har jo vist sig, at det ikke var en fair antagelse. Det går godt nu, og han er jo en ung mand, så det kan være, at han har nogle lidt andre idéer, end vi er vant til – og det er måske også det, der skal til,« siger Niels Rasmussen.

Optimismen og troen på tingene lever i hvert fald i bedste velgående – lige nu – lige der midt på strøget i Aarhus.

»Jeg har det bedre, det går fremad, og det er snart jul – og AGF vinder guld. Eller i hvert fald medaljer. Kan man forlange mere?« spørger Niels Rasmussen og griner.