Afsløring: Så mange penge har havneudvidelsen kostet aarhusianerne
Siden 2017 har Aarhus Kommune arbejdet på den omfattende udvidelse af Aarhus Havn, som i den forgangne uge blev sat på pause. Nu kan avisen afsløre, hvad det har kostet.
Et stort spørgsmål har presset sig på, siden først Planklagenævnet dumpede den planlagte udvidelse af Aarhus Havn, og senest da forligspartierne meddelte, at den blev sat på pause i en årrække:
Hvor mange penge og ressourcer har arbejdet med havneudvidelsen, som har stået på siden 2017, kostet Aarhus Kommune?
Det kan avisen nu give et indblik i på baggrund af en aktindsigt.
Beløbet løber op i 4,5 millioner kroner, og det kan være penge, der er smidt i havnen - om man vil.
Borgmesterens Afdeling har brugt 650.000 kroner, svarende til en årsløn til en fuldtidsansat i afdelingen, i personaleomkostninger samt 440.000 kroner til konsulentvirksomheden Rambøll, der »spillede en rolle i processen med borgerpanelet.«
I Teknik og Miljø har ansatte brugt mindst 6.216 timer på at arbejde med det nu skrinlagte projekt. Det svarer til fem årsværk og en samlet udgift på 3,25 millioner kroner, oplyses det.
Forvaltningen oplyser endvidere, at der er brugt timer i rådmandssekretariatet, men at disse ikke er registreret og derfor heller ikke indeholdt i summen.
Med i ligningen skal man også påregne alle Aarhus Havns formentlig meget store udgifter, som avisen har søgt aktindsigt i, men endnu ikke modtaget.
Aarhus Havn er ejet af kommunen og har som lokalplanansøger selv skullet afholde en hel del udgifter til eget personale, rådgivning og konsultation fra en stribe firmaer, en lang række analyser og rapporter samt miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med havneudvidelsen.
Foruden miljøkonsekvens-arbejdet og arkitektoplæg har Aarhus Havn fået lavet mindst 11 forskellige rapporter og analyser, som firmaerne Cowi, HBS Economics, Rambøll og Incentive har udført.
Borgmester: Demokratiets pris
Men for kommunens vedkommende beløber det sig altså samlet set til mindst 4,5 millioner kroner. Et beløb, som kan ende med at være spildt. Det er dog endnu for tidligt at konkludere, lyder det fra borgmester Jacob Bundsgaard (S).
»Demokratiske processer koster ressourcer, og anderledes kan det ikke være, uanset hvordan udfaldet af en proces så bliver. Det er en del af prisen ved vores demokrati. Hvorvidt noget af udkommet så vil kunne bruges i forbindelse med en ny proces, kan først vurderes, når det bliver aktuelt, men det vil selvfølgelig blive undersøgt på det tidspunkt,« siger han til avisen.
Samme takter lyder det fra De Konservatives Mette Skautrup.
»Vi har lavet et stykke arbejde, hvor der har været en inddragende proces. Der skal være en proces, og den har der været, og det koster et eller andet. Hvad er alternativet? Jeg ville være mere ked af, hvis vi lavede en proces uden inddragelse. Jeg tror bestemt, vi kan bruge noget af det, vi har lært, hvis der kommer en ny proces. Vi har fået en masse viden via borgerinddragelse,« siger hun.
Jacob Bundsgaard måtte 19. juni stille sig op foran pressen og oplyse, at havneudvidelsen er udsat på ubestemt tid. Det skete efter et syvårigt forløb der endte med, at tre forskellige statslige myndigheder underkendte projektet.
»Det har ikke været en let beslutning, for havnen er en af vores vigtigste arbejdspladser i byen,« sagde Jacob Bundsgaard på pressemødet.
Borgmesteren, der er formand for Aarhus Havn, har gennem årene stået i spidsen for forsøget med at realisere havneudvidelsen trods massiv modstand.