- For abonnenter
På få dage mobiliserede forældre massiv modstand mod lukning af deres skovbørnehave
Aarhus Kommunes sparekatalog er i høring, og nogle grupper fylder mere i høringssvarene end andre. Et spil om sorteper inden for sparekataloget kalder kommunalforsker kampen imod besparelser.
En dag i den forgangne uge kom Julie Samsee Justesens femårige datter Aliya hjem med en pind, hun havde snittet i løbet af dagen i skovbørnehaven. Hendes toårige lillebror var selvfølgelig interesseret og fik at vide, at »sådan en kan du også lave, når du kommer i ”Skoven”«. Eller, hvis du kommer i ”Skoven”.
Aliya ved nemlig godt, at den børnehave hun går i – skovbørnehaven Nørrestenbro i midtbyen i Aarhus – måske skal lukke. Hvis altså ikke hendes forældre, hendes venners forældre, forældre til tidligere børn og pædagoger får det forhindret.