Bølgende debat om havbrug i Kattegat

Selv om skyerne og regnbygerne havde ligget over Østjylland det meste af dagen. Og valgkampen til både Europaparlamentet og Folketinget på det seneste har tegnet fronterne skarpt op mellem de politiske partier, så var det onsdag aften klaret så meget op, at der kun stod holdningsmæssige nuancer af grå tilbage, da et bredt panel af interessenter, fagfolk og politikere diskuterede fremtiden for havene omkring os og Kattegat i særdeleshed.

For i store træk var alle enige om, at havene skal beskyttes bedre.

Anledningen for debatten i Kattegatcentret i Grenaa var FN’s årlige biodiversitetsdag og den kommende havplan, som Søfartsstyrelsen er i gang med at udarbejde.

Idéen med havplanen er, at den skal angive en retning for, hvordan økonomisk vækst og udnyttelse af havets ressourcer kan gå hånd i hånd på et bæredygtigt grundlag.

I omegnen af 250 borgere var mødt op for at finde ud af, hvad havplanen kommer til at betyde for bl.a. deres nære havmiljø ud for Djursland.

Til stede var folketingspolitikerne Britt Bager (V), Leif Lahn (S), Torsten Gejl (AL), Søren Egge Rasmussen (EL) og Kim Christiansen (DF) samt folketingskandidat Jens Meilvang (LA). Desuden var der Kirstine Bille (SF), der er kandidat til EU-parlamentet, og enten borgmestre eller byrådsmedlemmer fra hele regionens kommuner ud til Kattegat, fra Hedensted i syd til Mariager i nord.

Fakta på bordet

For at politikerne kunne diskutere på et oplyst grundlag var adm. direktør fra Naturhistorisk Museum i Aarhus, Bo Skaarup, og professor i bl.a. marin økologi ved Aarhus Universitet, Bo Riemann, til stede.

Efter en kort velkomst ved direktør for Kattegatcentret, Helle Hegelund, gav ordstyrer Mette Walsted Vestergaard ordet til Bo Skaarup.

»Tidligere anså man havene som uudtømmelige, men der bliver pres på ressourcer med flere og flere mennesker på jorden.«

Pointen var ifølge Bo Skaarup den, at vi bliver nødt til at forholde os til, at vi bliver nødt til at forsøge at få det til at hænge sammen med både at udnytte og beskytte havene.

Så var det Bo Riemann, der havde et kort oplæg med grafer og billeder over havets tilstand. Han kunne fortælle, at meget var gået i den rigtige retning.

»Hovedbudskabet er, at vandmiljøplanerne virker. Det har været en stor succes. De positive effekter kan ses i vandmiljøet.«

Men der var også et men. Og det handlede om ålegræsset, der er levested for fiskeyngel og binder CO₂, som stadig ikke har det ret godt. Ålegræsset er på vej tilbage, men klimaændringer har sat den positive udvikling i stå.

Næsten politisk enighed

Efter en kort pause var det så politikerne, der skulle på banen i en paneldiskussion.

»Vi skal sikre, at det ikke bliver værre,« lagde borgmester Jan Petersen fra Norddjurs Kommune ud med at sige. Han nævnte, at både Nord- og Syddjurs Kommuner har investeret massivt i vandrensning til gavn for havet, og tilføjede til stort bifald, »hvis der er et råderum i Kattegat, så synes jeg, at vi skal give det til Kattegat.« Og altså underforstået ikke bruge det til forurening fra havbrug.

Store dele af diskussionen kom hurtigt til at omhandle de havbrug, der er planer om i Kattegat ud for Djursland. Her til sagde Britt Bager:

»Vi bliver nødt til at have en status, før vi kan give lov til havbrug. Det er for tidligt at sige, om vi skal have havbrug i Østjylland. Men med den status, vi har nu, så synes jeg, det er en dårlig idé.«

Søren Egge ville have den nuværende, blå landbrugspakke erstattet af en rød-grøn, så vandmiljøet og havene kan få det bedre, da landbruget ifølge ham er den store synder i forhold havenes dårlige tilstand.

»Vi skal have 20 pct. mindre landbrugsareal. Der skal gives tilskud til skovrejsning, og så skal landmændene have tilskud til at have natur på de dårlige arealer, hvor de i dag har landbrugsjord på grund af EU-tilskud.«

Og hertil kunne Kirstine Bille tilføje, at hun mener, at tilskuddene fra EU måske skal designes anderledes.

Brian Thomsen, adm. i direktør Dansk Akvakultur, måtte lægge ryg til kritik, men fremførte en pointe om, at en større udnyttelse af havenes ressourcer er nødvendig.

»Jeg fornemmer, at jeg er i mindretal i dag, men vi er også i mindretal med fisk, så der skal findes en løsning. Paradokset er, at 50 pct. af al fødeproduktion foregår i havet, men kun 2 pct. af vores føde kommer fra havet.«

I den sidste ende var konklusionen på diskussionen dog i store træk, at der nok ikke var den store politiske vilje til at udsætte havet for flere problemer ved at tillade havbrug.

For da både Leif Lahn sagde, at det bliver et nej til havbrug, når der usikkerhed om miljøet, og Kim Christiansen gerne ville lave nye aftaler med Socialdemokratiet om landbrugets udledning til gavn for havmiljøet, så var det mod slutningen af aftenens diskussion svært at se de politiske forskelle.

I forhold til den kommende havplan udtrykte borgmester Ole Bollesen fra Syddjurs Kommune håbet om, at den også kommer til at tage hensyn til interesser på land, hvor bl.a. turismen er vigtig for Djursland. Og her var hans opfordring til de opmødte folketingspolitikere, at de tager et større ansvar, så det ikke bare er en lille gruppe embedsmænd i Søfartsstyrelsen, der kommer til at afgøre de danske haves fremtid.