Rådmand stopper forsøg med elevmåling i Aarhus

Efter forsøg på fire skoler viser en evaluering ifølge børne- og ungerådmanden, at værktøjet til personlighedstest af elever ikke fungerer.

Artiklens øverste billede
Carsten Aude har affundet sig med, at hans skole, Sabro-Korsvejskolen, nu skal stoppe forsøget med at indsamle og bearbejde data om skoleelevers motivation, kreativitet og selvværd. Foto: Morten Lau-Nielsen

Børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF) har valgt at indstille Aarhus Kommunes forsøg med at måle skoleelevers personlige og sociale færdigheder.

Det sker efter, at projektet Udvikling i livsfærdigheder er blevet evalueret på de tre forsøgsskoler og en ungdomsskole, og konklusionen er bl.a., at der er tvivl om værdien, tidsforbruget og opfølgningen på det indsamlede materiale.

»På den baggrund mener vi ikke, at det er et brugbart redskab,« siger Thomas Medom.

»Ud over at anvende et redskab, der sætter en numerisk værdi på noget, som går meget tæt på personligheden, kan vi også se på evalueringen, at det er meget tidstungt. Det er som underviser urealistisk at bruge, og så er det spørgsmålet, om det overhovedet er det, vi vil med vores børn,« siger rådmanden.

Mødt af kritik

Det er virksomheden Nordic Metrics, der sammen med skoler og forskere har udviklet it-redskabet. Aarhus Kommune og Københavns Kommune har siden 2016 været med i de indledende faser.

Jeg har været med i et projekt, som, jeg synes, har været fint i forhold til at systematisere nogle data. Det har jeg sådan set bare effektueret.

Carsten Aude, skoleleder

Københavns Kommune har dog trukket sig igen fra projektet, mens Aarhus Kommune siden sommerferien har afprøvet Udvikling i livsfærdigheder på Skjoldhøjskolen, Mårslet Skole og Sabro-Korsvejskolen samt ungdomsskolen Ung i Aarhus Nord.

Forsøget blev dog mødt af kritik fra flere kanter - bl. a. fra forældre og lærere. Foreningen Skole og Forældre Aarhus har været dybt skeptisk over for forsøget, som, mener den, går i en helt forkert retning med flere test af skolebørn. Formanden for Århus Lærerforening, Jesper Skorstengaard, mener, at metoden kunne stigmatisere børnene, fordi den munder ud i en score.

De involverede skoler bliver nu orienteret om, at de ikke skal bruge redskabet mere.

Gode intentioner

Rådmanden erkender, at intentionerne med projektet har været gode nok.

»Lærerne skal lave en uddannelsesparathedsvurdering meget sent i 8. klasse, hvor man skal vurdere de personlige kompetencer, og det var den udfordring, som der fra politisk hold har været ønsket et udviklingsarbejde omkring. Det er så skudt ved siden af i samarbejdet med det firma, som også har lavet de nationale tests. Det sker nogle gange i udviklingsarbejde, at man ikke lige rammer skiven,« erkender Thomas Medom.

Den nu tidligere formand for Skole og Forældre Aarhus, Janus Boye, glæder sig over, at projektet nu er stoppet.

»Det er rigtig godt. Det har ikke været tænkt som en personlighedstest, men sådan blev den opfattet. Baggrunden var, at for mange ikke bliver erklæret uddannelsesparate. Men at svaret så var en test med alt, hvad det medfører af dataindsamling, var lidt overraskende,« siger Janus Boye.

Skoleleder accepterer

Skoleleder Carsten Aude, Sabro-Korsvejskolen, erkender, at han nok var forberedt på, at skolen skulle indstille projektet.

»Jeg har været lidt ærgerlig over det, men det er jeg ikke længere. Sådan er det at være i et politisk ledet system, og det accepterer jeg til fulde. Nu afventer jeg bare noget information om, hvordan vi slutter af,« siger Carsten Aude, som dog mener, der har været positive elementer i projektarbejdet.

»Jeg har været med i et projekt, som, jeg synes, har været fint i forhold til at systematisere nogle data. Det har jeg sådan set bare effektueret. De svar, som er kommet ind, er blevet arkiveret sikkerhedsmæssigt efter alle kunstens regler. De mange reaktioner skal nok ses i sammenhæng med, at mange har en følelse af, at vi bliver overvåget af alle mulige data, og i den sammenhæng forstår jeg det godt,« siger Carsten Aude.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.