Terrorforsker om bilangreb: »Populært, fordi det er simpelt at udføre, men har en enorm psykologisk effekt«

Folk bliver bange for biler på gaden og tænker 'det kunne have været mig, der blev ramt', lyder det

Artiklens øverste billede
Billeder fra bilangrebet i Barcelona torsdag aften, hvor 12 indtil videre har mistet livet. Foto: David Armengou/EPA

Mindst 12 er døde og 50 er sårede efter torsdagens terrorangreb i Barcelona, hvor ukendte gerningsmænd kørte en varevogn ind i en menneskemængde på den befærdede turistgade ramblaen i byen.

Ifølge forsker i terror og terrorbekæmpelse Carsten Bagge Lausten fra Aarhus Universitet, er der to grunde til, at vi nu igen ser en varevogn køre ind i mennesker.

»For det første, så er det en nem og ukompliceret måde at udføre et terrorangreb på. Det kræver ingen særlig viden. Det kunne for eksempel være om fremstilling af en bombe. Det kræver heller ikke koordinering med andre terrorister, for man kan planlægge og udføre angrebet alene. Man skal sådan set bare leje en bil og være i stand til at køre den,« siger terrorforskeren og fortsætter:

»For det andet, kan vi se, at denne type angreb appellerer meget kraftigt til dem, vi kalder for 'ensomme ulve' Det vil sige dem, der ikke nødvendigvis er tilknyttet et større terrornetværk. Her adskiller denne type angreb sig fra det, vi så i Paris og det, der skete med World Trade Center i 2001, hvor der var mange terrorister, der arbejdede sammen.«

Han påpeger, at flere terrorister nu har indset, at det har en stor betydning, når man bruger almindelige hverdagsobjekter til terrorvåben.

»Man kan med få ressourcer skabe en utrolig stor effekt. Når man kører en bil eller varevogn ind i en tilfældig menneskemængde, så bliver tanken blandt tilskuerne, at 'det kunne have været mig, der den dag havde gået på ramblaen i Barcelona,' eller 'det kunne være mig, som havde været i Nice, den dag terroren ramte der',« siger terrorforskeren.

Den type angreb har til formål at fremkalde en intens frygt, fordi den forsøger at ramme som mange som muligt. Han lægger også vægt på, at der er sket et skift i formålet med terror.

»I 70'erne handlede terror langt mere om at gå efter specifikke politikere eller enkeltpersoner. Nu handler det i højere grad om at dræbe så mange som muligt, og det er mere lige meget hvem,« siger han.

Og bilangreb er en billig og effektiv måde at gøre det på.

»Terroren smitter. Når man ser, at der er nogle der er 'villige til at gå i døden for sagen', kan denne dedikation til sagen inspirere andre til at ville gøre det samme. Og så kan man blive inspireret af selve angrebsformen, som tidligere angreb har vist er nem og succesfuld. Vi ser derfor ofte, at terror kommer i bølger. Og angrebet i Barcelona er netop et angreb i en bølge af angreb med køretøjer,« lyder det.

Carsten Bagge Lausten påpeger, at Isamisk Stat er ved at tabe terræn i Mellemøsten. Og det påvirker, hvordan terrornetværket arbejder.

»Hvis det viser sig, at det er IS, som står bag, så kan et rationale være, at de har indset, at de som organisation er nødt til at være mere netværksorienterede i fremtiden. De har ikke den samme styrke på landjorden, som de tidligere har haft, og i fremtiden kommer vi til at se, at de i højere grad kommer til at være en mere spredt, netværksbaseret international terrorgruppe - i stil med Al Qaeda.«

Er der nogen særlig grund til, at det lige blev i Spanien denne her gang?

»Nej. Jeg tror, det er forkert at stille det op på den måde. Man kan ikke forudsige, hvor det kommer til at ramme næste gang. At udføre et sådant angreb kræver jo blot en person, som er villig til at udføre det,« siger han og fortsætter: 

»Typen af personer, som udfører disse angreb, findes i alle lande. De er primært motiveret af en ideologisk og religiøs rammefortælling, og med tilgængeligheden af nye medier kan de indlejres i netværket fra et hvilket som helst punkt. Man kan også sige, at det typisk er unge, ugifte mænd, som udfører disse angreb. Mange er blevet radikaliseret meget hurtigt og mange af dem har været rodløse og følt sig marginaliserede. Men det er vigtigt at huske at for 99,99 procent af alle individer med samme kendetegn, gælder det, at de ikke udfører terror,« siger han.

»Vi kan forklare, men vi har meget svært ved at forudsige et terrorangreb,« lyder det fra Carsten Bagge Lausten.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.