USA sender B-52-bombefly til Europa

Måske får Folkemødet besøg igen: Amerikanske koldkrigsmastodonter skal deltage i en række militærøvelser rettet mod Rusland.

Artiklens øverste billede
Siden 1950'erne har de enorme langdistance B-52'ere været en del af USA's atomafskrækning. Foto: AP

USA's luftvåben sender sine mest svulstige bombemaskiner til Europa midt i ny tvivl Donald Trumps vilje til at bakke op om Nato-alliancen.

To B-52-bombefly og omkring 800 mand er blevet udsendt fra baser i USA til Storbritannien i juni i forbindelse med en række Nato-militærøvelser måneden igennem, oplyser US Air Force.

Øvelserne, som har været planlagt i længere tid, finder primært sted på dørtrinnet til Rusland; i Østersøen, Arktis og langs Nato's grænser mod øst.

De strategiske langdistance B-52-fly er USA's største bombemaskiner og med muligheden for at bære atomvåben udgør de ét af de tre ben i det amerikanske atomforsvar sammen med ubåde og interkontinentale missiler.

B-52'eren blev udviklet af Boeing under Den Kolde Krig til at bære atomvåben langt ind bag fjendens linjer, men flyene har også været brugt til at tæppebombe under Vietnamkrigen og til en stor del af bombardementerne under Golfkrigen. I dag anvendes mastodonterne hovedsagligt til konventionel bombelast. De gamle fly, som har været i aktiv tjeneste siden 1950'erne, er løbende blevet opgraderet og moderniseret for at kunne følge med udviklingen, og det er faktisk ikke sjældent, at de besøger europæisk jord i forbindelse med øvelser og udstationeringer.

I sommeren 2015 vakte det dog en hel del opsigt, da to amerikanske B-52'ere overfløj Bornholm i lav højde midt under Folkemødet i Allinge. Bombeflyene deltog i den årlige BALTOPS-militærøvelse i Østersøen, og overflyvningen blev af nogle set som en slags "tak for sidst" til russerne, som året forinden havde øvet bombeindflyvning mod Bornholm under netop Folkemødet. Da BALTOPS-øvelsen igen i år overlapper med Folkemødet bliver det måske igen muligt at se de amerikanske bombemaskiner flyve forbi.

USA's tilstedeværelse i junis Nato-øvelser kommer samtidig med, at præsident Donald Trump har krævet større økonomiske bidrag fra de europæiske Nato-lande.

Under Nato-topmødet i Bruxelles i sidste uge undlod han at stille den garanti, som alle regeringslederne formentlig havde håbet på: At USA står last og brast om militæralliancens Artikel 5 – musketereden.

14 lande – herunder Danmark – deltager i BALTOPS-øvelsen i Østersøen, som kommer til at involvere omkring 50 skibe og ubåde og endnu flere fly. Det 45. gang, at øvelsen afholdes. Første gang var i 1972. Formålet er blandt at træne Natos parathed, gengældelsesegenskaber og vise handlekraft.

»Træning med allierede nationer og partnere forbedrer koordination mellem landene og bygger varige samarbejder, der er nødvendige for at kunne imødegå en bred vifte af globale udfordringer,« skriver USA's luftvåben i en udtalelse.

Ud over Storbritannien og USA deltager blandt andre Finland, Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, Belgien, Schweiz, Canada og Holland i øvelsen Arctic Challenge omkring Arktis.

Et amerikansk B-52 bombefly danner spydspids for en gruppe kampfly fra Sverige, Polen, Tyskland og USA, der her patruljerer luftrummet over Østersøen. Foto: U.S. Air Force

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.