Rapport: Rusland øvede sig i militære angreb mod Bornholm
"Havde angrebet fundet sted, ville Danmark være blevet halshugget," lyder det i USA-rapport.
Over 80.000 mennesker, heriblandt statsministeren og andre ledende politikere, befandt sig på Bornholm til Folkemødet, da Rusland i 2014 øvede et missilangreb mod øen.
Det beskriver en rapport fra den amerikanske tænketank Center for European Policy Analysis (CEPA).
"Hvis angrebet rent faktisk havde fundet sted, ville Danmark være blevet halshugget," lyder det.
Ifølge rapporten, som tænketankens videdirektør Edward Lucas står bag, var det dog ikke det eneste fingerede angreb mod Bornholm.
I marts var 33.000 russiske soldater således involveret i en øvelse, som imiterede en lyninvasion af Nordnorge, den finske øgruppe Åland, svenske Gotland og endelig Bornholm.
"Hvis det bliver gjort med succes, vil kontrol af disse territorier gøre det næsten umuligt for Nato at forstærke de baltiske lande," konkluderer rapporten, som analyserer hvor godt rustet de nordiske lande, de baltiske lande og Polen - de såkaldte NBP9-lande - er mod en trussel fra Rusland.
Og konklusionen er ikke opmuntrende:
"Disse landes mangel på en samlet strategi, og deres resulterende manglende evne til at forsvare sig selv uden hjælp udefra, og truslen, som dette udgør mod Natos troværdighed i i regionen, gør, at NBP9's sikkerhed er et globalt problem," skriver Edward Lucas, som også henviser til en lang række andre tilfælde, hvor Rusland har krænket både dansk, svensk, finsk luftrum og territorium.
"Det er muligt, om end usandsynligt, at Rusland planlægger et overraskelsesangreb i fuld skala mod de baltiske lande, deres nordiske naboer og Polen. Dette er kun muligt, hvis Rusland tilbagetrækker sine anslåede 15.000-20.000 tropper i og omkring Ukraine. Rusland har ikke de militære midler til at udkæmpe to krige på samme tid," lyder det endvidere.
Spørger man orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby, tror han ikke på, at en "varm" krig er på vej.
"Et russisk angreb mod Danmark og Norge er totalt usandsynligt, fordi landene er medlemmer af klubben Nato. Men jeg ser det heller ikke som sandsynligt for Sverige og Finland. Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad grunden skulle være," siger han.
Orlogskaptajnen mener, at øvelserne handler om noget andet.
"Det gør russerne engang i mellem, og jeg tror, at det er kommet for at blive. De gør det for at vise militær magt. Det er en måde at få bekræftet sig selv som en militær stormagt i Europa, og Putin har også sagt, at når Rusland skal forhandle med de andre lande, så står man bedre, hvis man giver indtryk af at være en stærk militærmagt. Så det er bare en demonstration," forklarer han.
Men effekten er den modsatte, mener Johannes Riber Nordby.
Han hæfter sig ved, at en tilbagevendende årlig flådeøvelse som begyndte under Den Kolde Krig på Bornholm i år foregik med to amerikanske B52-bombefly
"Det har jeg ikke set i mange år på en øvelse, og det er en markering over for russerne, hvor man siger: "Lad nu være, for vi er her stadigvæk"," fortæller Johannes Riber Nordby.
Han mener først og fremmest, at man skal være mest bekymret for et scenario, hvor Rusland vil forsøge at destabilisere situationen i de baltiske lande, som det sker i Østukraine.
Rapporten bemærker da også, at Putin og hans styre måske nok er risikovillig, men ikke "dumdristig".
"En mere sandsynlig fremgangsmåde er en kombination af trusler og undergravende virksomhed. Det er billigere og mindre risikabelt. Det giver muligheden for sejr uden en fuldskalakrig. Det er nok bedst at se Ruslands militære mobberi i dette lys - som del af en psykologisk krigsførsel."
At de enkelte lande ikke kan forsvare sig uden hjælp udefra, ser Johannes Riber Nordby ikke umiddelbart som et problem.
"Det er ikke nogen, der kan forsvare sig selv uden hjælp udefra. Det er hele ideen med Nato, og det er jo derfor, at man er medlem af klubben. Men hvis ingen af landene har et militær, så kan Nato jo ikke fungere, og det er jo det, som amerikanerne kritiserer europæerne for; at vi sparer på forsvaret, fordi vi regner med, at amerikanerne kommer og hjælper os. Men det vil de jo kun, hvis vi tager alliancen seriøst," forklarer han.
Kun 5 af Natos 28 medlemslande ser i år ud til at kunne leve op til Nato-målsætningen om at bruge mindst 2 pct. af deres årlige bruttonationalprodukt på forsvaret.
Ud over USA, der bruger 3,6 pct. af BNP, er det Grækenland med 2,4 pct., Polen som eneste nye på listen med 2,2 pct., Storbritannien med 2,1 pct. og Estland, der lige nøjagtig holder sig på de 2 pct.