Fortsæt til indhold
Europa

To adresser ransaget efter Manchester-angreb

Politiet har blandt andet foretaget en kontrolleret sprængning.

Politiet i Manchester har ransaget to adresser efter mandagens angreb ved Manchester Arena, der kostede 22 mennesker livet og sårede yderligere 59.

Ifølge The Guardian gennemførte politiet ransagninger i henholdsvis Whalley Range og Fallowfield.

Det sidstnævnte sted foretog politiet en kontrolleret sprængladning.

Tidligere på dagen anholdte politiet en 23-årig mand i det sydlige Manchester.

Selve gerningsmanden, der udførte angrebet, døde under eksplosionen ved koncerthallen, hvor han ifølge politiet detonerede en hjemmelavet sprænganordning nær en af udgangene ved arenaen.