17 børn er døde af mæslinger i Rumænien, og sygdommen spreder sig

Flere europæiske lande er ramt af mæslingerudbrud. I Aarhus er en kvinde blevet smittet.

Artiklens øverste billede
En læge vaccinerer et barn mod mæslinger. Arkivfoto

Lad os begynde med at slå én ting mere eller mindre fast.

Den kvinde i 20’erne, som ifølge Statens Serum Institut (SSI) har fået påvist mæslinger på Aarhus Universitetshospital, er formentlig ikke blevet smittet som en del af det mæslingerudbrud, som flere europæiske lande oplever.

Kvinden, som ikke er MFR-vaccineret, blev så vidt vides smittet på en ferie i Asien. Men det seneste danske mæslingetilfælde kommer på et tidspunkt, hvor Rumænien netop har oplyst, at 17 børn er døde af sygdommen siden september sidste år.

Lørdag oplyste den rumænske sundhedsminister, Florian Bodog, at landet siden februar sidste år havde haft flere end 3.400 mæslingetilfælde.

Dermed har udbruddet tilsyneladende taget voldsomt til, for ifølge Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) registrerede rumænerne i perioden januar 2016 til januar 2017 1.995 tilfælde.

I Italien lød tallet på 1.020, i Storbritannien 575, 364 i Tyskland og 103 tilfælde i Belgien. I perioden var der fra EU-lande rapporteret i alt 4.484 tilfælde af mæslinger.

I Tyskland er antallet af smittede også steget siden januar. Således oplyser Robert-Koch-Instituttet (RKI), som er den tyske pendant til Statens Serum Institut, ifølge tyske medier, at der fra årets begyndelse og indtil 1. marts er blevet registreret 203 tilfælde - mod 326 i hele 2016.

Visse forældre nægter at lade deres børn vaccinere mod mæslinger. De mener, at den såkaldte MFR-børnevaccine, som beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, er skadelig.

Tanken opstod i slutningen af 1990’erne, da den britiske læge Andrew Wakefield offentliggjorde et studie i det videnskabelige lægetidsskrift The Lancet. Her påviste han en forbindelse mellem vaccinen og autisme.

Men i 2010 trak The Lancet artiklen tilbage, og i 2011 konkluderede redaktørerne af det britiske lægetidsskrift The British Medical Journal, at Wakefield bevidst forfalskede sine data.

Ikke desto mindre er forældre flere steder i verden fortsat overbevist om vaccinens negative konsekvenser, og det har i de senere år betydet, at flere får mæslinger.

I Danmark har der hidtil kun været ét mæslingetilfælde i år, mens der i 2016 blev påvist tre smittede, som dog alle havde fået sygdommen på udlandsrejser.

»Danmark har aktuelt WHO-status som et land med afbrudt mæslingesmitte i 24 måneder, men det er forventningen, at de få tilfælde i 2016 og fravær af videre smitte i Danmark vil medføre, at vi i løbet af 2017 vil opfylde forudsætningerne for afbrudt smitte i 36 måneder, og dermed elimination af sygdommen, som det allerede er lykkedes for 15 lande i EU/EØS-området,« udtaler Peter Henrik Andersen, afdelingslæge på Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på SSI.

Læger i Aarhus og omegn opfordres i lyset af det seneste tilfælde at være ekstra opmærksomme på symptomer på mæslinger hos børn og yngre voksne. Sygdommen er yderst smitsom.

Og så opfordrer SSI alle til at vaccinere sig mod sygdommen.

»Det er nu engang bedre at forebygge frem for at skulle brandslukke, hvis der først er sket smitte i Danmark,« lyder det fra Peter Henrik Andersen.

En analyse fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif) har vist, at mens 95 pct. af forældrene husker første omgang af MFR-vaccinen til deres børn, så er tilslutningen, når børnene når til fire års vaccinationen, blot 83 pct. 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.