Forslag: Forældre skal tvinges til at vaccinere deres børn, hvis de vil have en børnehaveplads

En mæslingevaccine skal være forudsætningen for en børnehaveplads i Berlin, lyder det.

Artiklens øverste billede
En læge vaccinerer et barn mod mæslinger. CDU i Berlin foreslår nu tvungen mæslingevaccination. Arkivfoto

»Den, som nægter, handler uansvarligt og usolidarisk.«

Sådan siger formanden for lægeforeningen i Berlin, Günther Jonitz, til Tagesspiegel om mæslingevacciner.

I løbet af 2017 har der været 25 tilfælde af mæslinger i Berlin, og i 2015 oplevede især hovedstaden et større mæslingeudbrud. Dengang døde et barn i Berlin af sygdommen, og debatten om vaccinenægtere blussede op.

Visse forældre nægter at lade deres børn vaccinere mod mæslinger. De mener, at den såkaldte MFR-børnevaccine, som beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, er skadelig.

Tanken opstod i slutningen af 1990’erne, da den britiske læge Andrew Wakefield offentliggjorde et studie i det videnskabelige lægetidsskrift The Lancet. Her påviste han en forbindelse mellem vaccinen og autisme.

Men i 2010 trak The Lancet artiklen tilbage, og i 2011 konkluderede redaktørerne af det britiske lægetidsskrift The British Medical Journal, at Wakefield bevidst forfalskede sine data.

Ikke desto mindre er forældre flere steder i verden fortsat overbevist om vaccinens negative konsekvenser, og det har i de senere år betydet, at flere får mæslinger.

Men det skal være slut, mener CDU i Berlin. Partiet foreslår, at forældre nægtes en offentlig daginstitutionsplads, hvis ikke deres børn er vaccineret mod mæslinger. Det skriver Tagesspiegel.

»I år har vi allerede haft 25 mæslingetilfælde i Berlin. Blandt dem er fem spædbørn under 12 måneder, som slet ikke kan være vaccineret endnu, men er meget sårbare. At appellere til fornuft eller ansvarlighed hjælper tydeligvis ikke,« siger Gottfried Ludewig, som sidder i den berlinske landdag for CDU.  

Robert-Koch-Instituttet (RKI), som er den tyske pendant til Statens Serum Institut, vurderer, at 150.000 børn født i 2013 ikke er færdigvaccineret mod mæslinger, mens yderligere 28.000 af disse slet ikke har fået vaccinen, som skal gives to gange. Det er hovedsageligt i storbyområder, at vaccinerne glipper, særligt Berlin, hvor 7.300 børn fra 2013 ikke er tilstrækkeligt vaccineret.

»Det er slemt, at Tyskland er blevet Europas bagtrop, når det gælder udryddelsen af mæslinger,« lød det fra RKI’s direktør Lothar H. Wieler tidligere på måneden.

Vaccinationsdækningen for mæslinger er i Danmark for første mæslingevaccine knap 90 pct., men da sygdommen er ekstremt smitsom, kræver det en vaccinationstilslutning på mindst 95 pct. for at nå WHO’s mål om at udrydde sygdommen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.