Labourmedlemmer flygter fra Corbyns skyggekabinet

Yderligere fem medlemmer af Corbyns skyggekabinet meddeler mandag, at de træder tilbage fra deres poster.

Artiklens øverste billede
Labours udskældte leder Jeremy Corbyn afviser at gå af, selv om adskillige skyggeministre har vendt ham ryggen. Foto: Stefan Rousseau/AP

Flere fremtrædende parlamentarikere fra arbejderpartiet Labour sluttede sig mandag til et oprør mod deres partileder, Jeremy Corbyn, som er blevet voldsomt kritiseret for en "glansløs" og "uengageret" indsats i kampagnerne op til den britiske EU-folkeafstemning.

Arbejderpartiets skyggeudenrigsminister Diana Johnson og skyggeforsvarsminister Toby Perkins samt tre andre - Anna Turley, Chris Matheson og Stephen Kinnock - trådte tilbage mandag.

De sidstnævnte havde ikke skyggeministerposter, men andre funktioner i Corbyns skyggeregering.

På Twitter har Kinnock offentliggjort det brev han har sent til Corbyn, hvor han blandt andet skriver:

»Jeg er nået frem til den konklusion, at du ikke længere er i stand til at lede vores parti.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Corbyn afviser at gå af.

- Jeg beklager, at der har været opsigelser i dag fra mit skyggekabinet. Men jeg vil ikke svigte tilliden fra dem, der har stemt på mig, eller de millioner af støtter over hele landet, der har brug for Labour til at repræsentere dem, siger han i en udtalelse.

Corbyn fyrede søndag Hilary Benn fra posten som Labours udenrigspolitiske chef, efter at denne havde udtalt, at han ikke havde tillid til Corbyns ledelse.

- Han er en god og ordentlig mand, men han er ikke nogen leder, sagde Hilary Benn til tv-stationen BBC.

Med de mange skyggeministres afgang er arbejderpartiet kastet ud i dyb krise efter den britiske EU-folkeafstemning.

Corbyn bakkes op af flere magtfulde fagforeninger, ligesom omkring 180.000 har bakket op om en underskriftsindsamling på nettet, der støtter ham.

Han blev i september valgt som Labour-leder med overbevisende flertal.

- De, der ønsker ændringer i Labours ledelse, må stille op ved et demokratisk valg, hvor jeg vil være kandidat, sagde Corbyn søndag aften.

To af Labours parlamentsmedlemmer lagde fredag op til en mistillidsafstemning om Corbyn. Forslaget ventes at blive diskuteret ved et partimøde mandag.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.