*

Europa

Feminister vinder blodigt opgør: Frankrig sænker moms på tamponer

Plettede trusser og demonstrationer har fået franske politikere til at mindske momsen på hygiejneartikler til kvinder.

Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Dette er en vigtig nyhed for mindst halvdelen af befolkningen. I Frankrig.

Frankrigs premiereminister Manuel Valls offentliggjorde fredag, at man vil sænke momsen på hygiejneartikler fra 20 pct. til 5,5 pct.

Beslutningen kommer i kølvandet af flere måneders lobbyarbejde fra bl.a. den franske feministbevægelse Georgette Sand. Foruden underskriftindsamlinger og demonstrationer i gaderne og på de sociale medier har kvinderne bl.a. fremsendt blodplettede trusser til de franske politikere.

Tamponer er blevet et hedt emne i Australien

Kvindernes krav om lavere moms blev i første omgang afvist af politikerne med henvisning til, at regeringens omkostninger ville løbe op i 55 mio. euro. - eller godt 410 mio. kr.

Det fik blot Georgette Sand til at se rødt. Heller ikke den franske økonomiminister Christian Eckerts argument om, at barberskum har en tilsvarende høj moms, har kunnet stoppe kvindekampen.

De feministiske grupper har regnet lidt på, hvad det koster at vedligeholde en menstruerende krop. Vurderingen lyder, at hver kvinde har udgifter på op mod 1.500 euro - svarende til 11.000 kr. - på tamponer, bind og lignende gennem et liv.

I Canada fik den internationale menstruationsdag en særlig betydning

Nu har regeringens imidlertid fundet midlerne til at realisere projektet, og hygiejneprodukter vil fremover få en moms, der svarer til andre »nødvendige« varer som vand, brød og kondomer. Momsen på sidstnævnte blev sænket i 2014 som en del af bekæmpelsen af hiv og aids.

Kvindegruppen er stolt over sejren, men løsner ikke grebet om regeringen og detailhandlen. Det næste krav lyder nemlig, at momsen allerede skal sænkes i begyndelsen af det nye år.

Lande som Storbritannien, Australien, Irland, Spanien og Holland er også lagt under stort pres fra underskriftindsamlinger med det formål at sænke momsen.

I Danmark har man en flad moms på 25 pct. på alle varegrupper.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Israel efterlyser opbakning fra EU

Hvis Iran fortsætter med at etablere sig militært, bliver situationen eksplosiv, lyder budskabet fra Israel. Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, mødes mandag med EU’s udenrigs- og udviklingsministre i Bruxelles.
TV anbefaler
Analyse
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her