Ekspert om græsk regering: Som hvis Enhedslisten dannede regering med Dansk Folkeparti

Grækerne gjorde det søndag helt klart, at de ikke er bange for at forlade euro-samarbejdet.

I hvert fald gjorde vælgerne det venstreorienterede EU-kritiske parti Syriza til valgets helt store sejrherre med 36, 2 pct. af stemmerne.

Det på trods af at partierne fra den nu afgående regering har truet med, at Syrizas krav om at droppe den strenge sparekurs, som Grækenland har været underlagt af EU, og forlange en delvis græsk gældssanering, i sidste ende vil betyde en euro-exit.

Tyske politikere har da også efter valgets resultat været ude og understrege, at den kommende regering i Athen forventes at overholde indgåede låneaftaler.

Men noget tyder på, at Syriza med Alexis Tsipras i spidsen så vidt muligt vil overholde valgløfterne. Partiet var kun to mandater fra at få absolut flertal og blev derfor nødt til at danne regering med et andet parti.

Men man kom ikke langt op ad mandag formiddag, før det lød, at det højrepopulistiske og EU-kritiske Uafhængige Grækere (Anel) tilsyneladende agter at danne en koalitionsregering med det venstreorienterede Syriza.

"Fra dette øjeblik har landet en regering. Uafhængige Grækere vil ved en tillidsafstemning støtte den nye premierminister Alexis Tsipras," sagde partileder Panos Kammenos til den samlede presse efter et møde med den nu kommende premierminister.

Men spørger man ekstern lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet Tom T. Kristensen, svarer det til, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti dannede regering.

"Det er et meget utraditionelt samarbejde og noget helt nyt, at to ideologisk set så forskellige partier danner regering," siger ekstern lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet Tom T. Kristensen.

Men samarbejdet giver ikke desto mindre mening, lyder det. For de to partier har to ting til fælles: en stærkt kritisk holdning til de låneaftaler, som har holdt Grækenland i et økonomisk jerngreb de seneste år, og et ønske om at forbedre forholdene for den almindelige græker.

"Anel er endnu mere kritisk over for EU, den såkaldte trojka (EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Valutafonden, red.) og låneaftalen end Syriza. Det er et meget mere nationalistisk parti og ortodokst præget. Samtidig er det et socialt orienteret parti, og det er her, at den fælles økonomiske politik er, for begge partier vil have genforhandlet låneaftalerne og gøre noget for at skabe arbejdspladser, hæve mindstelønnen og genindføre velfærdsydelserne fra før krisen."

Anel blev dannet i februar 2012 af den 49-årige Panos Kammenos, et tidligere parlamentsmedlem for det konservative Nyt Demokrati. Partiet har, foruden EU-kritik og social velfærd, blandt sine programpunkter at slå hårdt ned på illegal indvandring og at forsvare de tætte bånd mellem staten og den ortodokse kirke.

Alexis Tsipras er til gengæld tidligere blevet beskyldt for at være ateist, og ifølge græske medier skal Tsipras mødes med ærkebiskoppen mandag for at erklære, at han ikke ønsker at aflægge den religiøse ed, som normalt hører til en premierministerudnævnelse.

Under valgkampens sidste dage lød det fra Panos Kammenos:

"Vi vil aldrig gå til Merkel (den tyske kansler Angela Merkel, red.) på knæ som tiggere, vi vil komme med rank ryg, som grækere gør. Det græske folk kæmper for at genskabe national suverænitet og værdighed."

Ved valget i juni 2012 fik partiet 7,5 pct. af stemmerne, men opnåede kun 4,7 pct. ved søndagens valg.

At Anel og Syriza er blevet enige, betyder ifølge flere medier dog ikke med sikkerhed, at de kommer til at danne regering. Først skal Tsipras officielt udnævnes til premierminister, hvorefter han har mandat til at danne regering.

"En koalition mellem Syriza og Anel vil betyde, at de politisk og symbolsk set står stærkere over for EU i forhandlingerne, fordi de favner fra venstre til højre, dermed kan man ikke affeje regeringen med, at den bare består af en flok venstreradikale.

Ifølge flere iagttagere vil koalitionen være et tegn på, at den græske regering kommer til at sætte hårdt mod hårdt, når det gælder forhandlingerne af låneaftalen, hvilket kan vække bekymring i Bruxelles.