Grækenland har smidt milliarder i et sort hul af korruption

Millioner af mennesker lever under fattigdomsgrænsen, højtuddannede unge kan ikke få et job, reformer har suspenderet offentligt ansatte, og mindstelønnen er knap til at leve af.

Sådan ser Grækenland i grove træk ud i 2015, og en stor del af vælgerne har klynget sig til håbet om, at partiet Syriza på den yderste venstrefløj kan rette op på landets elendighed med dets mange løfter om stop for reformer og nye, bedre aftaler med alle landets kreditorer.

Mange vælgere er frustrerede over landets siddende regering og politikerne i det hele taget, som man mener bærer en stor del af skylden for landets elendighed.

Spørgsmålet er, om den oprydning i den udbredte korruption, som er i gang i Grækenland, kunne formindske i det mindste nogle af problemerne for folket?

I 2010 viste en korruptionsrapport fra Brookings, at Grækenlands korruption årligt kostede grækerne mere end 20 mia. euro, svarende til 8 pct. af landets BNP. Og 2012 konkluderede den årlige korruptionsundersøgelse fra organisationen Transparency International, at Grækenland var det mest korrupte land i eurozonen, hvor kun Italien tilnærmelsesvis kunne måle sig, mens Danmark lå helt i toppen som det mindst korruptionsplagede land.

Den sløje placering dækker over, at ting som bestikkelse, "vennetjenester" og afpresning er udbredt, og det gavner ikke just økonomien. Transparency International lavede endda samme år en "korruptions-prisliste", hvor man kunne se, hvad det kunne koste at sno sig uden om landets love og regler.

Heraf fremgik det, at flertallet af grækerne så godt som forventer, at offentligt ansatte vil misbruge deres stilling til gengæld for "tjenester", samt at det er ganske udbredt, at bøder "forsvinder", samt at ulovlige bygninger bliver bygget, "fordi de kan blive godkendt senere".

"I et land, som er gennemsyret af korruption, vil pengene ikke gå til befolkningen, men i stedet ende hos politikere og andre embedsmænd. Derfor vil pengene i sidste ende bevæge sig ud af landet," siger Knud Gotfredsen, som er formand for Transparency i Danmark, til Jyllands-Posten.

Ifølge Transparency International betyder det, at Grækenlands penge gennem korruption går til alle andre ting end til at skabe øget vækst og velstand.

Og når politikerne er korrupte, og der ikke øjnes nogen løsning på landets mange problemer på trods af de massive reformer, fremmer det ikke ligefrem den menige grækers lyst til at betale skat.

"Grækerne føler generelt, at der er en vanvittig stor social uretfærdighed, og det er ikke helt forkert," sagde Jyllands-Postens korrespondent i Grækenland, Solveig Gram Jensen, tidligere på ugen om stemningen frem mod valget.

Økonomiprofessor Steve Hanke fra universitetet Johns Hopkins har i forbindelse med søndagens valg også kritiseret landet for ikke at have formået at kanalisere sine penge over i noget, som kan gøre godt for økonomien.

"Mange af pengene er røget ned i et sort hul. Der har været en enorm korruption og bedrageri og misbrug. Grækenlands vækstpotentiale er ikke blevet indfriet, efterhånden som gælden er vokset," siger han til World Finance.

Meget peger på, at grækerne er vidende om dette problem og ønsker at få det stoppet. I 2012 viste EU-Kommissionens Eurobarometer, at 98 pct. af grækerne mener, at korruption er "et stort problem". Stort set alle grækerne i undersøgelsen svarer desuden, at korruption eksisterer i stort set alle offentlige institutioner. Og 88 pct. af grækerne mener, at "korruption er en del af deres lands virksomhedskultur".

I Jyllands-Posten kan man søndag læse om en ung kvinde, som af sin lærer blev "købt" til at oversætte noget af en bog til gengæld for en bestået eksamen. Det samme nummer lavede han over for ni andre studerende, der dumpede til den samme eksamen.

Den slags historier findes der mange af, ikke mindst når man leder i det græske skattesystem og den offentlige sektor, som efter reformerne er kommet på en gevaldig slankekur.

I 2012 undersøgte to økonomer fra Booth School of Business det græske skattesystem og fandt, at velhavende kunder snød deres indkomster langt lavere, end de i virkeligheden var, når de skulle optage lån. For manges vedkommende betød de på papiret lave indkomster, at de slap for at betale indkomstskat.

Danmarks tidligere ambassadør i Grækenland, Tom Nørring, har også addresseret problemet og til BT fortalt, at "en del ansatte i skattevæsenet putter penge i egen lomme, før de indberetter skatteindbetalingerne".

Flere eksperter har i løbet af de senere år peget på, at det græske system gør det vanskeligt at holde øje med, hvad der skal betales skat af - f.eks. havde man, inden EU stillede modkrav for de lån, man gav Grækenland, ikke et fungerende ejendomsskattesystem.

George Papandreou, som var premierminister fra 2009-2011, har flere gange kaldt den gennemgående korruption for "grundproblemet i Grækenland" og har ifølge eget udsagn arbejdet på at forandre den mentalitet.

Også EU-Kommissionen har sendt en særlig skatte-taskforce til Grækenland for at "opbygge et mere robust skattesystem, der kan øge indtægterne". Og måske er det ved at virke. I hvert fald er Grækenland siden 2012 kravlet lidt op på korruptionslisten og ligger nu godt nok stadig i bunden, men nu side om side med tre andre europæiske lande: Italien, Bulgarien og Rumænien.