En bred koalition under opsejling i Grækenland

De græske vælgere myldrer i disse timer til stemmeurnerne, hvor særligt en kandidat forventes at blive valgets store stemmesluger i det kriseramte land. Det drejer sig om Alexis Tsipras, leder af partiet Syriza, der hører til på den yderste venstrefløj.

Vinder Syriza som formodet valget, er det første gang nogensinde, at et parti fra den yderste venstrefløj kan sætte sig på magten i et EU-land. Syriza er et barn af den økonomiske og sociale krise i landet, som på rekordtid har gjort partiet til Grækenlands største.

Artiklen fortsætter under grafikken

Syriza blev skabt i 2004 som en koalition af en lang række partier og grupperinger på den græske venstrefløj, og i takt med at den græske befolkning er blevet stadig mere trætte af den siddende regering, er det EU-kritiske Syriza steget i popularitet.

Det fortæller ekstern lektor ved Grækenlandsstudier på Københavns Universitet, Tom T. Kristensen, som følger intenst med i valgkampen.

Han har til formiddag gennemgået 10 meningsmålinger fra større græske analyseinstitutter, og hans sammenregning viser, at Syriza står til mellem 34 og 37 pct. af stemmerne. Det svarer til mellem 142 og 151 medlemmer af parlamentet, hvor der i alt sidder 300 politikere.

”Det ser ikke ud til, at Syriza vinder et betydeligt flertal på egen hånd. Selvom de skulle få et snævert flertal i parlamentet, vil det nok være galimatias at stå alene. Der skal jo ikke mange afhoppere til, før at flertallet i så fald er væk igen,” siger Tom T. Kristensen

Han vurderer, at der er tre mulige scenarier for, hvordan regeringsdannelsen i Grækenlands vil se ud.

”Dette er den mest sandsynlige koalition. Anel har en del lighedstræk med Syriza som bl.a. deres fælles modstand mod EU’s sparepolitik, men der er også mange forskelle, og partierne skal sluge en del kameler for at få det til at fungere. To Potami er meget mere positive over for EU, men partiet har de seneste måneder argumenteret for, at Grækenland har brug for en bred koalitionsregering, og det kan de måske få held med. Hvis alle disse partier går sammen, dækker man faktisk fra den ene fløj til den anden.”

”Denne koalition er noget mindre sandsynlig. Pasok blev splittet i to partier i begyndelsen af januar, og det gamle parti er en del af den nuværende regering, som befolkningen virkelig afskyr i øjeblikket”

”Det er som nævnt ikke sandsynligt. Der skal et stort flertal til, før at risikoen er værd at løbe. Sådan ser det ikke ud lige nu,” vurderer Tom T. Kristensen.

I forhold til det græske valg i 2012 er Syrizas valgløfter denne gang mindre radikale. Løfter om et opgør med den forhadte sparepolitik, akuthjælp til de fattigste grækere, jagt på skattesnydende oligarker og flere offentlige investeringer har fået den græske befolkning til at tro på, at partiet kan redde landet ud af den verserende krise.

Succesen for det venstreorienterede parti skyldes i høj grad partiets leder Alexis Tsipras. Den 40-årige tidligere kommunist er den yngste leder af et politisk parti i Grækenland nogensinde, og hans valgstrategi det seneste halvandet år har ifølge Tom T. Kristensen været helt tydelig.

”Han har gennemrejst Spanien og Italien for at lave en alliance mellem de trængte sydeuropæiske lande, som også skal til valg inden længe. Det græske valg bliver en katalysator for den udvikling, vi vil se. Man forsøger at lave en venstreorienteret alliance, der kan skabe et nyt politisk landskab, som ændrer det nuværende politiske billede radikalt. I modsætning til i Nordeuropa, hvor partier som Dansk Folkeparti og engelske UKIP er i fremgang, er det i Sydeuropa partierne på venstrefløjen, der har vind i sejlene, mens de traditionelle socialdemokratiske partier er i kraftig tilbagegang. ”

De nuværende regeringspartier - det konservative Nyt Demokrati og socialistpartiet Pasok - står begge til at få et skidt valg. Den pro-europæiske regering har ledet landet i en periode, hvor flere og flere grækere har mistet deres job.

Siden 2010 har Grækenland modtaget to lånepakker på 240 milliarder euro. Den nuværende lånepakke udløber blot en måned efter valget, og der kan derfor blive brug for en ny, hvilket allerede nu sætter pres på den kommende regering.

Valgstederne er åbne til kl. 18.00 dansk tid i aften.