Nu drømmer de i Barcelona
Mens skotterne stemmer, drømmer rebelske cataloniere sig væk til uafhængighed med fester og tårne af mennesker.
Barcelona
Et par unge mennesker smører klister på nogle containere, der står i gaden. Så sætter de plakater fast, som opfordrer til, at Catalonien skal bryde loven den 9. november og afholde en afstemning om at rive sig løs fra Spanien.
Da Jyllands-Posten vil tale med dem, løber de hurtigt om hjørnet.
Mens catalonierne misundeligt kigger til Skotland, hvor befolkningen torsdag har stemt for eller imod uafhængighed fra Storbritannien, er det nemlig langt fra sikkert, den autonome spanske region også får lov at svare ja eller nej.
Men fredag vedtager parlamentet en lov, som gør det muligt at gennemføre en ”ikke bindende” afstemning. Den vil kort efter – med stor sandsynlighed - blive erklæret for forfatningsstridig af den spanske forfatningsdomstol.
For gammel til at vente længere
Hvad der sker herefter er meget usikkert. Men torsdag aften fik skotterne indbyggerne i Barcelona til at drømme.
”Jeg håber, at de siger ja i Skotland. Det vil motivere os her i Catalonien,” siger Maria Carme Nogués. Hun er taget til en af de valgfester, som finder sted rundt omkring i byen.
”Jeg tror, Catalonien en dag bliver selvstændig, men jeg ved ikke, hvornår. Jeg er for gammel til at vente længere,” forklarer hun.
Maria Carme Nogués gik i skole, mens Spanien var et militærdiktatur, og det var forbudt at tale catalansk i det offentlige rum. Når hendes forældre somme tider talte catalansk på gaden, fik de at vide, at de skulle tale et ”kristent sprog”.
Tav om nationalsang
Allerede dengang brød mange cataloniere loven, fordi de sendte deres børn til undervisning i catalansk. Det gjaldt også Maria Carme Nogués.
Men ellers forsøgte hendes forældre at beskytte hende ved ikke at lære hende om catalansk kultur. Så da hun en dag kom hjem og sang den catalanske nationalsang, overraskede det hende, at forældrene sang med.
”De ikke havde lært mig den, så jeg ikke kom galt af sted ved at synge den i skolen.”
Den slags frygter hun ikke i dag. Men, forklarer en af de ansvarlige for aftenen, Esther Pimyol, faktisk har regeringen i Madrid netop besluttet, at sprogundervisningen skal ændres, så der ikke er 60 pct. timer på catalansk og 40 pct. på spansk – men omvendt, så der vil være flest timer på spansk.
Menneskelige tårne
En anden del af den catalanske kultur er menneskelige tårne – altså pyramider af unge, gamle, børn, mænd og kvinder, som står på skuldrene af hinanden. I anledning af den skotske afstemning viser en af de lokale foreninger, hvad de kan. Masser af forældre og børn kravler op på hinandens skuldre og danner op mod seks ”lag” høje tårne.
En af dem, der kravler øverst op, er Julia Bassols, 14. For hende at se bør Catalonien være selvstændigt:
”Det er ikke kun en passion – vi er cataloniere, vi har vores egne måder at leve på,” forklarer hun.
”I Spanien har de tyrefægtning, det er for meget. Her laver vi menneskelige tårne og danser vores dans, Sardana. Det er noget, der er vores,” lyder det.
Jaloux på skotterne
Også i gaderne flyver tankerne mod Skotland.
”Den skotske afstemning er vigtig, fordi den danner præcedens, og fordi deres proces minder om vores,” mener Pau Salvadó, socialrådgiver.
”Og jeg er lidt jaloux på dem, fordi de får lov at stemme,” fortsætter han.
Men:
”Det tror jeg ikke, vi får lov til her i Catalonien. Men jeg ville ønske det, fordi vi altid, kulturelt og historisk, har været mere uafhængige, end afhængige, af Spanien” siger han.