Catalanerne misunder skotterne
I Catalonien drømmer borgerne også muligheden for at stemme om egen selvstændighed.
Man skal ikke bevæge sig rundt i Barcelonas gader længe, før øjet falder på de gule- og rødstribede bannere, der hænger fra altanerne på de fleste lejlighedsbygninger.
Flaget, Senyera, er et vigtigt symbol for catalanerne, og varianten der indeholder en blå trekant og en hvid stjerne bruges ofte af dem, der kæmper for regionens selvstyre.
Jyllands-Postens fotograf i Barcelona, Sofia Busk, har mødt nogle af de mange barcelonesere, der misunder de skotske vælgere, fordi de i aften får lov til at afgøre, om de vil være en del af Storbritannien eller en selvstændig nation.
Enric Gallego er studerende på " Ies escola d'hoteleria i turisme de Barcelona." Han og hans klassekammerater er meget misundelige på skotterne, fordi de har mulighed for at stemme.
" Jeg tror, at det giver os en bedere chance for at få lov til at stemme, når skotterne må, men jeg tror ikke, at deres resultat har nogen betydning for os," siger Enric Gallego.
Gruppen af unge er enige om, at de vil være uafhængige af Spanien. De opfatter ikke Catalonien og Spanien som det samme land.
Mómica Serra siger til gengæld nej til uafhængighed.
"Jeg synes ikke, det er det rigtige tidspunk for os. Men jeg synes selvfølgelig, vi skal stemme om det til November, og det tror jeg også vi får lov til."
Mómica Serra tror det bliver et meget tæt løb for skotterne i aften, men hun tror ikke, at deres restutal vil få nogen betydning i Catalonien.
Sonia Cibrian går tur med sin familie i en park i Barcelone. Hun er født og opvokset i Catalonien.
"Jeg ved ikke, om Spanien og Catalonien skal frigøres fra hinanden. Men jeg synes, det er vigtigt, at folket får lov til at stemme om det, ligesom de går i Skotland i aften."
Sonia tror ikke det skotske resultat vil få nogen betydning for Catalonien, og hun tror heller ikke på, at Spanien giver dem lov til at stemme.
"Det er svært at sige, om det bliver et ja i aften. Det bliver helt sikker tæt løb," siger Sonia Cibran.