Britisk virusrådgiver trækker sig efter kærestebesøg

Afsløring af kærestebesøg under nedlukning får coronarådgiver for den britiske regering til at træde tilbage.

Artiklens øverste billede
I Storbritannien har coronakrisen også medført, at politiet i april skulle sikre sig, at folk ikke sad stille i parker. Derudover har det altså også betydet forbud mod kærestebesøg. Arkivfoto: JUSTIN TALLIS / AFP)

Den britiske epidemiolog Neil Ferguson har tirsdag trukket sig som rådgiver for den britiske regering under coronaudbruddet efter at have brudt reglerne for social afstand ved at modtage besøg af sin kæreste i sit hjem.

Det skriver The Guardian.

Mindst to gange har han haft privat besøg af sin kæreste under nedlukningen.

- Jeg accepterer, at jeg har lavet en fejlvurdering og gjorde det forkerte, og jeg har derfor trukket mig fra Sage, udtaler han i en meddelelse ifølge The Guardian.

Sage er en forkortelse for Scientific Advisory Group for Emergencies, der er regeringens videnskabelig rådgivningspanel under coronakrisen.

- Jeg handlede ud fra den tro, at jeg var immun efter at være testet positiv for coronavirus og fuldstændigt at have isoleret mig selv i næsten to uger, siger han.

Ferguson spillede en central rolle i Storbritanniens beslutning om at lukke landet sidste måned.

Han er til daglig leder for en gruppe af forskere på Imperial College London, hvis fremskrivninger om virusudbruddet var med til at overbevise regeringen om behovet for at indføre stramme regler om at holde fysisk afstand.

Alternativet ville ifølge forskerne være, at smitten ville sprede sig så voldsomt, at sundhedsvæsnet risikerede at blive overbelastet og bryde sammen.

Det var avisen Daily Telegraph, som afslørede, at Neil Fergusons kæreste, Antonia Staats, i mindst to tilfælde har rejst på tværs af London fra sin families hjem for at besøge ham.

Og det er klart i strid med regeringens "stay at home, save lives"-budskab, der opfordrer folk til kun at omgås egne familiemedlemmer og ikke blande sig med personer fra andre hjem, skriver The Guardian.

- Jeg fortryder inderligt enhver underminering af det klare budskab om den fortsatte nødvendighed af social afstand for at kontrollere denne ødelæggende epidemi. Regeringens retningslinje er ikke til at misforstå, og den er til for at beskytte os alle, siger Neil Ferguson.

Under nedlukningen er den 51-årige professor blevet et velkendt ansigt i offentligheden med interviews i medier, hvor han har forklaret regeringens strategi.

En talsmand for regeringen bekræfter, at Ferguson er trådt tilbage, men har ikke yderligere kommentarer.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.