Vil kurdisk milits stoppe Isil?
En kurdisk milits har gjort, hvad det irakiske militær ikke kunne. Men hvem er disse militsfolk?
Mens den islamistiske organisation Isil trænger frem forskellige steder i Irak og har taget kontrollen over flere vigtige byer, ser den irakiske hær ud til at være ude af stand til at standse Isil.
Til gengæld har en kurdisk styrke - de såkaldte Peshmerga - haft held til at smide Isil ud af Kirkuk i det nordlige Irak, og det kan meget vel være dem, irakerne skal sætte deres lid til og ikke landets konventionelle militær.
For Peshmerga er blandt de bedst trænede og mest loyale militære styrker i Irak - men de er loyale over for den lokale kurdiske regering i det nordlige Irak og ikke nødvendigvis centralregeringen i Bagdad, der den seneste tid har ligget i politisk konflikt med kurderne om bl.a. fordelingen af oliepenge.
Motiverede og veltrænede
Dertil kommer, at den irakiske centralregering med Nuri al-Maliki i spidsen ikke har villet bidrage økonomisk til Peshmerga-militsen, ligesom kurderne kritiserer Maliki-regeringen for at holde kurderne uden for politisk indflydelse, skriver den britiske avis Independent.
Alligevel kan det være netop Peshmerga, som irakerne og regeringen i Bagdad skal sætte deres lid, mens Isil-kæmpere angiveligt nærmer sig hovedstaden. For den irakiske hær har hidtil vist sig rystende ineffektiv og har flere steder givet op, lagt våbnene og flygtet.
Til gengæld fremstår Peshmerga som en højt motiveret og veltrænet styrke, der da også allerede har haft sejre på slagmarken mod Isil.
Antal usikkert
Ifølge britiske The Guardian er der usikkerhed omkring, hvor mange Peshmerga-styrker, kurderne råder over, men det virker klart, at de er mange flere end de 7.000-10.000 Isil-kæmpere, der lige nu rykker frem i Irak.
Mens der er omkring 35.000 Peshmerga-soldater indrulleret i den irakiske hær, er der et sted mellem 80.000 og 250.000 Peshmerga-soldater under den kurdiske lokalregerings kontrol. Denne regering har et vist selvstyre i den nordlige del af Irak med Erbil som hovedby.
Ifølge The Guardian er Peshmerga veludstyrede og besidder omkring 2.000 pansrede køretøjer samt svært artilleri. Billeder fra Irak de seneste dage har også vist Peshmerga-styrker i gang med at få kampvogne frem til fronten på store blokvogne.
Islamister i pickup-trucks
I kontrast til denne store og relativt veludrustede styrke står Isil-kæmperne, der for det meste er let infanteri med raketstyr, håndvåben og tunge maskingeværer monteret på upansrede pickup-trucks. De virker dog meget motiverede og disciplinerede og har altså været i stand til at sende Iraks hær på flugt.
Om Peshmerga vil blive brugt til at beskytte andre dele end de kurdiske i Irak, er endnu uvist, men guvernøren for den kurdiske Kirkuk-provins, Najmaldin Karim, sagde for et par dage siden, at Peshmerga vil blive brugt til at beskytte den kurdiske befolkning.
"Vi vil gøre alt for at beskytte vores folk i vore områder - vi vil ikke tøve med at bruge Peshmerga," sagde Karim til Voice of America forleden. Han tilføjede, at de vil blive i de erobrede områder i det nordlige Irak og nord for Bagdad "så længe, det er nødvendigt."
Mulig vestlig indgriben
Mens situationen udvikler sig i Irak, og Isil åbent udfordrer den irakiske regering, ser mange vestlige ledere til med stigende bekymring. Fredag har både den danske udenrigsminister og den amerikanske præsident udtalt sig om situationen i landet, og ingen af dem udelukker en militær indgriben på den ene eller anden måde.
Udenrigsminister Martin Lidegaard sagde tidligere på dagen, at han ikke udelukker noget i forhold til den nuværende situation, men at der stadig mangler et overblik over, hvad det egentlig er, der sker.
Fredag aften dansk tid talte den amerikanske præsident Obama til amerikanerne, og han sagde blandt andet, at der ikke vil blive indsat amerikanske tropper i Irak, men at der er en række andre militære tiltag, der kan bringes i spil. Han uddybede ikke, hvad det kunne være og understregede, at før det kunne komme på tale at hjælpe den irakiske regering, skal den også gøre noget for at række ud til alle befolkningsgrupper i landet og forsøge at skabe forsoning.