JP i Kairo: Nu bliver det indviklet

Skal det være en islamist, en populist eller måske en kompromiskandidat, som i fremtiden skal være Egyptens politiske leder?

Svaret blæser over Tahrir-pladsen i Kairo, men én ting er helt sikkert: Egyptens militær kommer til at spille en styrende og aktiv rolle i valget, der ventes at komme inden for de næste seks måneder.

Det siger JP's korrespondent i Kairo, Gunnar Willum, der var til stede på Tahrir-pladsen i aftes og nat, efter at militæret havde afsat præsident Mohamed Mursi.

Kuppet er en "revolution"

Og mens fyrværkeriet bragede, og der blev danset til ud på de små timer, forsikrede mange egyptere JP's korrespondent om, at det, der i resten af verden mest ligner et militærkup, nærmere er en revolution.

"En egyptisk avis skrev på engelsk på forsiden: Dear Obama, this is not a coup, this is a revolution. Egypterne vil gerne gøre det til en fortsættelse af revolutionen i 2011, da Mubarak blev væltet. De siger, at det ikke er et kup og peger på, at militæret har videregivet magten til formanden for forfatningsdomstolen. Men der er ingen tvivl om, at det er et kup. Men de, der er tilhængere af det, vil helst ikke have, at det kaldes et kup, fordi så ser det ud som om, at militæret har overtaget magten," forklarer Gunnar Willum.

Han fortæller, at kritikken fra den almindelige egypter ikke nødvendigvis retter sig mod Mursis parti, Det Muslimske Broderskab, men mod Mursi selv.

Mursis løfter holdt ikke

"Folk ville af med Mursi, ligesom de ville af med Mubarak i sin tid. Der er ikke nogen, der vil af med broderskabet. Men mange siger, at Mursi lovede alt muligt, som han ikke holdt. Primært at økonomien ville komme i gang i løbet af 300 dage, men det gjorde den ikke, og derfor blev Mursi adressen for kritikken. Nu skulle han bare væk," forklarer Gunnar Willum fra Kairo.

Set fra vores demokrati kan det virke temmelig udemokratisk, at man vælger en præsident ved et frit valg - hvorefter militæret afsætter ham?

"I vores øjne vil man selvfølgelig sige, at hvad er det for nogle politikere, der først taber valget og derefter kommer løbende med militæret. Men broderskabet har helt klart tabt på at vinde valget og derefter at være ude af stand til at gennemføre noget. De var inkompetente og havde alt for travlt med at love deres egne kernevælgere alt muligt værdipolitisk med sharia osv.," vurderer Gunnar Willum, som spår Det Muslimske Broderskab et svært parlamentsvalg.

Fra præsident til husarrest

JP-korrespondenten siger, at mange konservative egyptere i 2012 stemte på Mursi uden nødvendigvis at have islamistiske synspunkter som Det Muslimske Broderskab. De håbede inderst inde bare, at det ville gå bedre med økonomien, forklarer JP's udsendte.

Men det lykkedes aldrig, og da de økonomiske nøgletal efter et års regeringstid blinkede rødt, var det nok til at udløse regeringsfjendtlige demonstrationer og i den sidste ende militærets indgriben.

Mursi, som fik et år og tre dage på præsidentposten, kæmpede stålsat for at bevare magten og oplyste så sent som i aftes på egyptisk tv, at han ikke ville bøje sig for militærets ultimatum om at indgå et politisk kompromis med oppositionen.

Nu sidder Mursi i husarrest i det egyptiske forsvarsministerium sammen med sine ansatte. Der er angiveligt samtidig udstedt arrestordrer på ca. 300 medlemmer af den islamistiske bevægelse, der oprettede Friheds- og Retfærdighedspartiet, som Muhammed Mursi i 2011 blev leder for.

Det gradbøjede demokrati

Er afsættelsen af Mursi et problem for demokratiet i Egypten?

"Alle de demonstranter, jeg talte med i går, sagde: Det er helt fint med militæret; det kan ikke gå hurtigt nok med at få Mursi smidt ud. Men folk i Egypten har ikke rigtig respekt for demokratiske principper. Mursi er demokratisk valgt, men folk svarer bare: Ja, men vi var 14 mio. i gaderne i søndags. Det tal er vildt overdrevet, men folk i Egypten tænker, at hvis vi kan præstere 14 mio. mennesker på gaden, så har vi retten på vores side," fortæller Gunnar Willum.

Efter hans opfattelse har egypterne lagt deres traditionelle ulyst til oprør og hang til langmodighed over for uretfærdighed bag sig efter Det Arabiske Forår.

"De har fået en meget kortere lunte. Ikke mindst de unge liberale, som var med til at organisere opstanden mod Mubarak, føler, at de har en særlig ret. At de så ikke kunne vinde nogen af valgene, er de ligeglade med," forklarer JP's udsendte.

Militæret slipper ikke taget

Han kalder den politiske situation i Egypten efter Mursis afsættelse "uoverskuelig". Én ting ligger dog helt fast, siger JP-reporteren: Militæret vil holde den kommende proces frem mod et valg i et jerngreb.

"Militæret vil finde en måde at prøve at orkestrere valget på. Sidste gang forbød militæret forskellige kandidater at stille op, og denne gang kan man forestille sig, at man bevidst opstiller bestemte kandidater for at styre vælgerne," siger Gunnar Willum, som mener, at militæret er interesseret i "svage politikere uden støtte i befolkningen, som man kan manipulere."

En dansk ekspert siger, at det egyptiske militær er "uden ideologisk farve" og kun agerer efter sin centrale opgave: At beskytte Egypten mod ydre og indre fjender.

Ekspert: Mursi manglede resultater

Militæret fældede tidligere præsident Hosni Mubarak og nu også Mursi. Ikke på grund af ideologi, men af mangel på resultater.

"Militæret kunne godt have levet med en islamisk stat. Det har de givet Mursi lov til at afprøve. Men de kan ikke leve med den usikkerhed, som Mursis regeringsform har skabt. At der står flere millioner mennesker på gaden, det kan generalstaben ikke acceptere," siger Rasmus Boserup, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere leder af Dansk-Egyptisk Dialogcenter i Kairo, til Ritzau.

Egypten står nu over for en vanskelig proces frem mod et parlamentsvalg. Forfatningsdomstolens præsident, Adli Mansour, skal ifølge militærets plan lede en teknokratregering, og omverdenen har opfordret til et hurtigt demokratisk valg af en ny præsident.

Gunnar Willum vurderer, at vinderen af valget meget vel kan blive en "populist", men han understreger samtidig, at det er "halsløs gerning at gætte på vinderen af et valg, fordi seks måneder er enormt lang tid."

Fem bud på centrale politikere

Men JP's korrespondent vover alligevel pelsen og peger på fem centrale personer, der får betydning i den kommende tid:

Hamdeen Sabahi, leder af Nasserist Dignity Party.

Ifølge Gunnar Willum har populisten Sabahi største chance for at vinde et valg. Han røg ud i præsidentvalgets første runde sidste år, men sikrede sig alligevel tredjeflest stemmer. Han er venstreorienteret populist og på "mange måder det modsatte af broderskabet", siger Willum. Men han ligner også Mursi.

"Han har totalt urealistiske ideer om, hvad der er muligt at gøre eller ikke gøre med økonomien. Mursi lovede jo også, at økonomien var i balance efter 300 dage," siger Gunnar Willum, der mener, at hans chancer ligger i, at den del af befolkningen, der ikke er meget islamistisk, vil stemme på ham.

Mohamed El-Baradei, tidligere præsidentkandidat

Den principfaste tidligere leder af Det Internationale Atomagentur er blevet den liberale oppositions frontfigur. Han var en stor kritiker af militærdiktaturet og nægtede at deltage i politik, da militæret var ved magten. Han trak sig også fra præsidentvalget i 2012, da han syntes, at militærets styring var for stor. Men han har nu som den første bakket op om militærets indgriben i går – og talte også efter general Abdel Fattah al-Sisi i aftes.

"Har er en form for talsmand for militæret og kommer til at spille en rolle nu, og hvis militæret skal kunne kommunikere med folket, får han endda en væsentlig rolle Men han kunne formentlig også finde på at træde tilbage om 14 dage, fordi han holder meget på sine principper og ikke har det godt med at alliere sig med militæret," siger Gunnar Willum, som betegner El-Barabei som "den første kanariefugl, der falder omkuld i minen, hvis militæret begynder at forgifte luften."

"Han vil være den, der siger til militæret, at de ikke skal gøre som forrige gang: De skal lade være med at køre folk over med kampvogne, arrestere muslimske bloggere og gennemføre jomfrutest på kvinder, der blot demonstrerede på Tahrir-pladsen, for at sikre, at de ikke er prostituerede."

Abdel Aboul Fotouh, islamist, tidligere medlem af Det Muslimske Broderskab.

En populær kandidat ved præsidentvalget sidste år, hvor han fik 17 procent af stemmerne i første runde. Betegnes som en pragmatisk, koncensussøgende politiker. Blev sparket ud af broderskabet, fordi han ikke ville de islamistiske reformer.

Ahmed Shafik, tidligere premierminister

Uafhængig politiker, der som tidligere minister under Hosni Mubarak blev udelukket fra sidste års præsidentvalg. Men han fik omstødt sin dom og tabte kun hårfint ved præsidentvalget sidste år til Mursi.

Vurderes at stå på god fod med generalerne i militærrådet, men vil muligivs have svært ved at vinde et valg, fordi han vil blive slået i hartkorn med det tidligere regime.

Amr Moussa, uafhængig politiker

Tidligere generalsekretær for Den Arabiske Liga og eks-udenrigsminister. Betegnes som en jovial og folkelig kandidat, som fik et flot præsidentvalg sidste år med 11 procent af stemmerne i første runde.