Fortsæt til indhold
International

Stormens danske helte i Houston

Mens orkanen Irma tordner mod Florida, kæmper Texas fortsat med at vinde fodfæste efter stormen Harvey, hvor danskere i Houston overlevede nogle dramatiske døgn. Men hvad gør man, når vandet stiger, og ens kone er højgravid? Og man kun har en luftmadras og en sneskovl fra Norge?

HOUSTON — Lucia Steenberg var højgravid og gået ind i sin 39. uge, da vandet efter flere dages konstant regn nåede op til hoveddøren i familiens nye hus.

Det var svært at bevare roen.

Knap tre måneder forinden var den 41-årige kvinde af norsk og ecuadoriansk oprindelse flyttet til Houston med sin mand, Thomas, der skiftede fra et job hos Siemens i Oslo…