- For abonnenter
»Vi vil være et positivt eksempel for alle muslimske medsøstre«
Religion: I dele af Kina bestemmer muslimske kvinder i deres egne moskéer med egne, kvindelige imamer. De vil sprede budskabet om religiøs ligestilling til resten af den muslimske verden, men samtidig trues deres tradition af konservative kræfter fra Mellemøsten.
KAIFENG — Hun træder ud af flokken af kvinder klædt i lilla, røde, grønne og cremefarvede tørklæder, der alle er tilsat et let drys af sølvpailletter. Hun nikker og spørger på kinesisk, om de er klar. Så slår hun over på arabisk, går på knæ og lader panden røre gulvet i retning af Mekka. Et par dusin kvinder bag hende følger trop.