Medier: Canadisk terrorist var på "højrisiko"-liste

Canadiske embedsmænd har bekræftet, at gerningsmanden er en 32-årig konvertit.

Artiklens øverste billede
Der foregik skyderier to steder i Ottawa onsdag. Gerningsmanden blev efterfølgende skudt og dræbt af politiet.

De canadiske myndigheder har sat navn på den mand, som onsdag affyrede mindst 30 skud inde i parlamentet i Ottawa samt skød en soldat ved et krigsmonument.

Ifølge flere canadiske medier samt nyhedsbureauet AP har embedsmænd bekræftet, at det er Michael Zehaf-Bibeau, en canadier født i 1982, som stod bag angrebene. Zehaf-Bibeau er søn af en canadisk kvinde og en libysk mand og konverterede som voksen til islam.

Ifølge Winnipeg Sun har en Twitter-konto med forbindelse til Islamisk Stat tweetet et billede af Michael Zehaf-Bibeau efter angrebene. Twitterkontoen er senere blevet deaktiveret.

Den canadiske premierminister har beskrevet angrebene som terrorisme, og man er nu ved at finde ud af, om gerningsmanden handlede alene, eller om han har tråde til radikale organisationer.

Daily Mail, som har talt med en af Michael Zehaf-Bibeaus venner, skriver, at han ønskede at rejse udenlands for at "studere islam," men ikke fik lov til at rejse på grund af Canadas antiterror-program, som skal forhindre radikaliserede unge i at rejse i kamp i Mellemøsten.

Vennen, som selv er konvertit, fortæller desuden til mediet, at Zehaf-Bibeau kendte mindst én person, som er blevet sigtet for terrorrelaterede forbrydelser.

Ifølge CBS kaldte Michael Zehaf-Bibeau sig nogle gange Michael og andre gange Abdul. Ifølge andre medie, bl.a. Globe and Mail, er Michael Zehaf-Bibeau på Canadas liste over "højrisiko-rejsende" og har tidligere fået inddraget sit pas.

Han har desuden flere gange tidligere været anholdt for bl.a. at være i besiddelse af narkotika og våben samt røveri og voldeligt overfald.

Gerningsmanden blev efter at have affyret skuddene inde i parlamentsbygningen skudt af en sikkerhedsvagt. De canadiske myndigheder har ikke offentligt bekræftet hans identitet.

Skyderierne i parlamentet og ved krigsmonumentet er sket, kun to dage efter, at to soldater blev kørt ned, og en blev dræbt på en parkeringsplads i Quebec.

En 25-årig mand, der i lighed med den nye mistænkte også skulle være islamisk konvertit, blev efterfølgende dræbt af politiet.

Angrebene har fået andre lande til at opruste på sikkerhedsfronten af frygt for, at de kan blive ofre for noget lignende.

Både Australien, som på det seneste har haft gnidninger mellem regeringen og nogle af landets muslimer, og USA er i alarmberedskab.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.