Fortsæt til indhold
International

Frankrig erkender svigt af 1.615 børn

Indrømmelse. Det franske parlament anerkendte tirsdag, at staten ikke levede op til sit moralske ansvar, da den igennem 19 år tvangsflyttede børn fra øen Réunion til Frankrig.

Solveig Gram Jensen, Jyllands-Postens korrespondent

PARIS

To små drenge løb og legede, da de pludseligt hørte lyden af ”varevognen”. Bilen, der kørte børn væk, men aldrig kom tilbage med dem.

»Nå vi hørte den ret karakteristiske motorlyd, løb vi ud og gemte os i rørsukker-plantagen. Ofte var det dog postbilen,« forklarede den ene af drengene, Jean-Jacques Martial, mange år senere til den franske avis Libération.