Trump blæser til hård identitetskamp fra dag ét i Det Hvide Hus
På sin første dag som USA's 47. præsident lagde Donald Trump op til et hårdt opgør om køn og identitet. Nu er der kun to køn i den amerikanske regerings øjne. Kritikere advarer om, at et »mareridt« er undervejs.
I både ord og gerning satte USA’s nye præsident, Donald Trump, på sin første dag tilbage i embedet en tyk streg under, at der med ham venter et markant opgør med det offentlige USA’s tilgang til nogle af tidens mest sprængfarlige spørgsmål om køn, race og identitet.