Analyse: Derfor har Trump givet Danmark en julegave fra helvede
I dansk kontekst er Trumps idé om at købe eller at få mere kontrol over Grønland udtryk for en forældet koloniherrementalitet. Men der er gode forklaringer bag.
Netop som julefreden var ved at sænke sig over det ganske land, lægger Donald Trump en hadegave under juletræet til danskerne og ikke mindst den danske regering.
Og tag ikke fejl: Statsminister Mette Frederiksen (S) vil denne gang ikke bare uden videre afvise ”gaven” med et enkelt nedsættende ord.
For der er for Danmark – og verden – trods alt for meget på spil til bare at negligere Donald Trump, og hvad der ligger bag hans juleoptræden.