For 12 år siden forsvandt han sporløst: Nu har sagen om Austin Tice taget en ny drejning
Familien har ikke fået konkrete livstegn siden 2012, men er overbevist om, at Austin Tice stadig sidder spærret inde et eller andet sted i Syrien.
Tirsdag den 14. august 2012 kørte den amerikanske freelancejournalist Austin Tice i bil fra Damaskus-forstaden Darayya i retning mod grænsen til Libanon. Han nåede ikke ret langt.
Ved en kontrolpost i udkanten af den syriske hovedstad blev han pågrebet, og i dag – efter 4.504 døgn – er Tice den amerikanske journalist, der har siddet tilbageholdt i længst tid noget sted i verden.
Hvis han stadig lever.