Fortsæt til indhold
International

Irans loyale revolutionsgarde har slået protester mod regimet ned for at beskytte sig selv

Irans revolutionsgarde er ikke bare en hær, men et mafialignende forretningsimperium, som har alt at tabe, hvis præstestyret falder.

Revolutionsgarden er en bevæbnet spydspids for den islamiske revolution både i og uden for Iran. Her ses nogle af dens soldater under en parade i Teheran. Arkivfoto: Vahid Salemi/AP

ISTANBUL

De voldsomme protester, som i mange måneder bølgede over Iran imod regimet og nogle steder stadig blusser op, har udløst spekulationer om det islamiske styres mulige fald.

Men på mange måder er det en situation, som det iranske præstestyre har forberedt sig på, lige siden det tog magten ved en revolution for 44 år siden.