Fortsæt til indhold
Jordskælv i Tyrkiet

Istanbuls indbyggere frygter det næste store jordskælv

Med 16 millioner indbyggere og en bygningsmasse, hvoraf hovedparten er gammel og ikke jordskælvssikret, vokser frygten for en endnu større katastrofe i Istanbul.

ISTANBUL

Da Durmus Uygun på sit tv så billederne af de voldsomme ødelæggelser efter jordskælvet i det sydlige Tyrkiet, ringede han til boliginspektørens kontor i Istanbul.

Han ville være sikker på, at den etageejendom, hvor han selv har en lejlighed i den tyrkiske metropol, er jordskælvssikret og ikke styrter ned over hovedet på ham og hans familie midt om natten.

»Det her giver os mareridt at tænke på,« siger den 57-årige tyrker, mens mænd med sikkerhedshjelme har travlt omkring ham med at gøre klar til at lave deres test.