Australiens største by forlænger nedlukning med endnu en måned

Sydney og omegn skal vænne sig til en måned mere med nedlukning, mens nabostater genåbner onsdag.

Artiklens øverste billede
Politi patruljerer ved Sydneys berømte strand Bondi Beach for at sikre, at coronarestriktionerne bliver overholdt. Foto: Loren Elliott/Reuters

Australien har forlænget nedlukningen af dele af delstaten New South Wales, hvor storbyen Sydney ligger, med endnu en måned.

Det oplyser delstatslederen i New South Wales, Gladys Berejiklian, på et pressemøde onsdag.

Nedlukningen, der blev indført i slutningen af juni, stod til at slutte fredag, men restriktionerne er nu forlænget frem til 28. august.

Det betyder, at borgere i Sydney, Wollongong og Blue Mountains fortsat ikke må forlade deres hjem, medmindre det er for at købe dagligvarer og medicin eller gå til lægen.

Det seneste udbrud med den mere smitsomme Delta-variant har udfordret Australiens strategi med at have meget få eller ingen smittede.

I løbet af de seneste 24 timer har New South Wales registreret det højeste antal daglige smittetilfælde i år med 177 nye smittede.

Dagen før blev der registreret 172 smittede. Mindst 46 af de nye smittede har gået rundt i samfundet, mens de bar virusset.

Det er dette tal, som de australske myndigheder vil have så tæt på nul som muligt, før der er udsigt til en genåbning.

Situationen ser noget anderledes i nabostaterne til New South Wales. Her er delstaterne South Australia og Victoria onsdag trådt ud af en nedlukning, da antallet af nye smittede i samfundet er faldet til nul.

Australien er indtil videre sluppet skånsomt igennem pandemien ved hjælp af smitteopsporing, hurtige nedlukninger og en hård grænselukning. Siden pandemiens begyndelse har Australien registreret omkring 33.000 smittede og 922 coronarelaterede dødsfald.

Til gengæld bliver den føderale regering i landet kritiseret for en langsom udrulning af vacciner. Omkring 14 procent af Australiens befolkning er færdigvaccineret.

Der bor over 25 millioner mennesker i landet.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.