»Bare tanken om, at vi skal blive her i mere end de fjorten dage, er ulidelig«

Coronavirussen har også lukket grænser i Latinamerika. To danske kvinder sidder mere eller mindre indespærret på et hostel i Peru.

Artiklens øverste billede
Anne Kjær Andersen og Mathilde Bendtsen er i Peru som led i en større rundrejse rundt i verden. Nu er de strandet der. Foto: Privatfoto

Da Erik Brøgger Rasmussen, der er direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, talte ved Statsministerens corona-pressemøde tirsdag, var det med budskabet om, at danske ambassader og konsulater overalt i verden arbejder på højtryk for at få danskere hjem.

Men der vil formodentlig også være danskere, der ikke vil få mulighed for at komme hjem, lød det fra Erik Brøgger Rasmussen. I Marokko ser det ud til at lykkes, men i ét område af verden ser missionen speciel svær ud.

»I Latinamerika har vi større udfordringer, fordi vi ikke er til stede i særligt stort omfang. Her skal vi finde løsninger,« sagde han.

Det gik så hurtigt. Kun få timer efter præsidentens udmelding begyndte man at lukke landet ned. Vi havde ikke en jordisk chance, og det var kun med nød og næppe, at vi overhovedet kom til Cusco.

Matilde Bendtsen, rejsende i Peru.

I Peru finder man to af de danskere, for hvem der skal findes løsninger. Det er Anne Kjær Andersen og Mathilde Bendtsen, der har rejst rundt i Latinamerika og Sydøstasien siden den 2. februar. De har været strandet i landet, siden præsidenten, Martín Vizcarra, søndag aften offentliggjorde undtagelsestilstand, udgangsforbud og lukkede grænser i foreløbigt 14 dage.


»Politiet holder øje med os«

Da kvinderne fandt ud af, at landet ville blive lukket ned, befandt de sig i en lille by tæt på turistattraktionen Machu Picchu. Her havde de egentlig planlagt at besøge den historiske inka-ruin, men da alvoren gik op for dem, udviklede situationen sig i stedet til ræs mod den nærmeste storby, Cusco – i konkurrence med hundredvis af andre turister.

Allerede fredag, da de danske myndigheder opfordrede alle danske rejsende i udlandet til at komme hjem, tog Anne Kjær Andersen og Mathilde Bendtsen kontakt til et rejseselskab, der skulle få dem til Danmark. Men før det ønske blev virkelighed, var Peru altså lukket ned.

»Det gik så hurtigt. Kun få timer efter præsidentens udmelding begyndte man at lukke landet ned. Vi havde ikke en jordisk chance, og det var kun med nød og næppe, at vi overhovedet kom til Cusco,« siger Mathilde Bendtsen.

Anne Kjær Andersen og Mathilde Bendtsen har forsøgt at kontakte de danske myndigheder over telefon - men uden held. Foto: Privatfoto

Nu sidder de to kvinder mere eller mindre indespærret på et primitivt hostel med andre rejsende, hvor tiden slås ihjel med Netflix og kortspil. Mathilde Bendtsen og Anne Kjær Andersen fortæller, at det er svært overhovedet at komme ud af hostellet – for slet ikke at tale om at komme til Danmark.

»Vi må kun gå ud, hvis vi skal på apoteket, i banken eller i supermarkedet, og hvis vi går ud, må vi kun gå én af gangen. Politiet holder øje med os og har truet med at komme ind på vores hostel, hvis vi bryder reglerne. Gør man det gentagne gange, kommer man i fængsel,« siger Anne Kjær Andersen.

Savner mennesker i røret

Siden kvinderne kom til Cusco har de forsøgt at komme igennem til de danske myndigheder, så de kan hjælpe dem hjem. Det har dog ikke været nogen stor succes indtil videre. Det danske konsulat i landet er lukket, mens det er umuligt at komme igennem til den danske ambassade i Chile, som også skal tage sig af danskerne i Peru.

De eneste livstegn, de har fået fra de danske myndigheder, har været på mail.

»Man har savnet lidt at få et menneske i røret, der siger, at de ved, at vi er her. Nogen, der siger, at de gør, hvad de kan,« siger Anne Kjær Andersen.

De danske rejsemakkere understreger, at stemningen blandt de rejsende på hostellet er udmærket, når man tager den nuværende situation i betragtning. Det kan dog ændre sig, for uvisheden om hvor længe Perus undtagelsestilstand vil fortsætte, samt Erik Brøgger Rasmussens kommentarer om, at det måske ikke bliver muligt at få alle danskere hjem, giver skår i optimismen.

»Vi skal jo hjem! Bare tanken om, at vi skal blive her i mere end de fjorten dage, er ulidelig,« siger Anne Kjær Andersen og bakkes op af sin rejsekammerat:

»Hvis man har forudsigelighed, er det meget lettere at overskue, og det har vi ikke lige nu. Vi tager gerne de fjorten dages karantæne her, men ikke mere end det – så bliver det kritisk,« siger Mathilde Bendtsen.

I Udenrigsministeriet forsikrer man, at der arbejdes på højtryk for at få danskerne i Latinamerika hjem. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil dog ikke udstede nogen garantier.

»Jeg har selv i dag talt med udenrigsministrene fra både Peru og Ecuador og understreget behovet for, at rejsende får mulighed for at vende hjem til deres eget land. Jeg kan selvsagt ikke garantere noget, men der arbejdes aktivt,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.