»Der har kun været ét rigtigt svar, og det er at tage hjem«
Mens coronavirussen lukker grænser overalt i verden, forsøger danskere på alle kontinenter at vende hjem til fædrelandet.
»Er man i udlandet, skal man komme hjem hurtigst muligt,« lød det fredag fra udenrigsminister Jeppe Kofod i endnu en understregning af, hvor alvorlig corona-pandemien er. Smitten spreder sig stadig dag for dag, mens grænser og transportmuligheder lukkes på stribe.
På Udenrigsministeriets verdenskort er alle lande nu som minimum farvet i en foruroligende orange, hvilket betyder, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes.
Det er stressende ikke at vide, om vi skal rejse i morgen, i overmorgen eller om fem dage.Lasse Lodberg Isaksen, højskoleelev på Cuba
Én af de danskere, der må afbryde sin udlandstur, er Lasse Lodberg Isaksen, der i øjeblikket er på Cuba. Han har siden midten af januar rejst rundt i Latinamerika med udlandshøjskolen Dansk Studie Center. Den rejse skulle egentlig være fortsat til midten af april, men de planer er altså blevet ændret nu.
»Det er en spøjs situation, for oprindeligt havde vi fået at vide, at Dansk Studie Center som udgangspunkt ville fortsætte rejsen. Søndag gav de så meldingen, at situationen nu var så alvorlig, at alle rejser ville blive lukket ned,« siger han.
»Rart, at de kalder os hjem«
Generelt mener Lasse Lodberg Isaksen, at kommunikationen fra Dansk Studie Center til eleverne har ladet noget tilbage at ønske. Først lød beskeden nemlig, at beslutningen var op til dem selv, og det satte rejsegruppen i et svært dilemma.
Efter megen diskussion og skiftende meldinger besluttede gruppen dog, at den ikke ville risikere at strande på Cuba og derfor ville rejse hjem. Først senere blev hjemrejsen gjort obligatorisk af Dansk Studie Center.
»Jeg har stået i en situation, hvor jeg teknisk set har haft valget om, hvorvidt jeg ville fortsætte. Men der har kun været ét rigtigt svar, og det er at tage hjem, for det synes min statsminister, at jeg skal. Derfor har det været dejligt at få at vide, at Dansk Studie Center kalder os hjem, selvom de tog den beslutning for sent,« siger han.
Nu er der ikke så meget andet at gøre for gruppen end at vente. For selvom hjemrejsen er en kendsgerning, er der stadig uvished om, hvornår rejsedeltagerne igen har dansk jord under fødderne. Det er noget, der presser den ellers udmærkede stemning.
»Vi prøver at holde humøret oppe og tage det i stiv arm. Det er stressende ikke at vide, om vi skal rejse i morgen, i overmorgen eller om fem dage. Men om det er om to eller fem dage, så vil vi bare gerne vide det, så vi kan begynde at forholde os til det,« siger Lasse Lodberg Isaksen.
Spies: Vi gør alt, hvad vi kan
Hos rejseselskaberne har den gradvise lukning af grænser og transportmuligheder givet ekstraarbejde for at sikre, at de danske turister i udlandet ikke får en ufrivilligt lang ferie i en fremmed del af verden. Det er især en risiko i Marokko, hvor Spies kæmper for at få sine kunder hjem, efter at landet valgte at lukke for al flytrafik.
»Vi har lige knap 4.000 mennesker, som vi arbejder på at få hjem ude fra. Dem der sidder i Marokko er ligeså vigtige som alle de andre, og vi gør alt for at få dem til Danmark. Som jeg forstår det, har myndighederne i Marokko lukket ned, så vi har ikke fået lov til at sende et redningsfly derned,« siger Lisbeth Nedergaard, der er kommunikationschef i Spies.